Brobygning og implementering
Center for Holdspil og Sundhed anvender centrets forskning til at udvikle og implementere tilpassede holdaktiviteter i kommunale centre, skoler og foreninger.
Der er i dag store samfundsudfordringer på velfærds- og sundhedsområdet på trods af, at der findes meget viden om, hvad man kan gøre for at løse disse udfordringer og implementere de mest effektive indsatser. Det lader derfor til, at den tilgængelige viden ikke i tilstrækkelig grad bliver opsamlet og anvendt.
Center for Holdspil og Sundhed adresserer den aktuelle sundhedsdagsorden ved at udvikle praktiske, forskningsbaserede løsninger inden for centerets fire udviklingsområder.
Yderligere kan centeret bidrage med viden om, hvordan forskellige aktører bedst muligt skaber brobygning og sammen kan indføre tilpassede holdspil til gavn for mennesker på tværs af alder og eventuelle udfordringer i livet.
Repræsenterer du en kommune, en arbejdsplads eller anden organisation, som ønsker at implementere den nyeste forskning inden for holdspil og aktive fællesskaber? Eller er I allerede selv i gang med et interessant tiltag? Så vil vi gerne invitere til et samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed.
Center for Holdspil og Sundhed gør relevante forskningsresultater anvendelige og udbyder tilpassede forløb med holdspilsaktiviteter til foreninger og kommunale institutioner.
Center for Holdspil og Sundhed har i de kommende år særligt fokus på at hjælpe samarbejdspartnere inden for centerets fire udviklingsområder:
Center for Holdspil og Sundhed kan hjælpe med at:
- Give inspiration og skabe tryghed i forbindelse med igangsættelse af tilpassede holdspil
- Bygge bro mellem kommunale træningstilbud og varige tilbud i foreninger og andre fællesskaber
- Evaluere resultater løbende på et kvalificeret grundlag til gavn for justeringer i indsatser
Forskningsprojekter
Brobygning mellem danske kommuner og frivillige idrætsforeninger samt andre idrætsfællesskaber
Projektet undersøger, hvordan idrætsforeninger og frivillige samarbejder med kommuner om at skabe inkluderende og fastholdende fællesskaber for nye målgrupper.
Dette ph.d.-projekt vil over en længere periode se på mekanismer, som muliggør og begrænser implementeringen af samarbejdet og integreringen af nye medlemmer i de forskellige foreningers fællesskaber. Der vil både være fokus på eksisterende og nyudviklede fællesskaber i idrætsforeningerne, det vil sige når nye målgrupper hhv. inkluderes på foreningens eksisterende hold, og når foreninger opretter nye aktiviteter og hold særligt til nye målgrupper.
Holdspil og holdaktiviteter vil være i centrum, da forskning fra Center for Holdspil og Sundhed viser betydningen af fællesskabende og lystfyldte aktiviteter for voksne menneskers lyst til at fortsætte med at deltage i fysisk aktivitet.
Implementering af samarbejde er tidligere undersøgt hos kommuner, men dybdegående viden om organiseringen af samarbejdet hos civilsamfundsforeninger er fortsat en mangelvare.
Viden fra projektet vil komme både idrætsorganisationer, idrætsforeninger og kommunale aktører til gavn, når nye samarbejdsrelationer skal etableres og forankres.
Centrale forskningsspørgsmål
Flere emner relateret til samarbejdet mellem frivillige idrætsforeninger og kommuner vil blive undersøgt som led i projektet. Der er tale om:
- Analysere og skabe indsigt i forskelle og ligheder hos fællesskaber i foreningsregi
- Undersøgelse af forskellige samarbejds- og brobygningsmodeller, samt muligheder og begrænsninger relateret til disse ift. at sikre overgang for borgeren og understøtte forankring af varige træningsrutiner i hverdagslivet
- Belyse hvordan hhv. eksisterende og nyudviklede fællesskaber kan være inkluderende og hæmmende i forbindelse med integration af nye medlemmer.
Baggrund for projektet
Fysisk aktivitet og deltagelse i sociale fællesskaber er begge vigtige faktorer for den danske befolknings velfærd og sundhed.
Visionen om at blive verdens mest aktive nation (Bevæg dig for livet, 25-50-75) og et øget fokus på at anvende idræt som sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og behandlende element er en del af den danske idræts- og sundhedspolitiske kontekst. Blandt statslige styrelser, kommuner og idrætsorganisationer ses en stigende interesse i at samarbejde og inddrage idrættens arena i løsningen af såvel sundheds- som beskæftigelsesrettede problematikker i det danske samfund.
Flere projekter ved Center for Holdspil og Sundhed arbejder med at tilpasse holdaktiviteter til nye målgrupper og i nye samarbejdsrelationer mellem den offentlige og den frivillige sektor. Eksempelvis ses ”Idræt for sindet” hos Kolding kommune om brobygning og igangsættelse af aktiviteter for mennesker med sindslidelse.
”Motion og fællesskab på recept” som projektpulje hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er et eksempel på forsøg med at imødekomme netop disse udfordringer, og ni kommuner arbejder ihærdigt med at undersøge, hvordan de kan udvikle og forankre samarbejdsmodeller med lokale idrætsforeninger.
Ligeledes arbejder 32 kommuner i regi af Bevæg dig for livet-visionen med at implementere nye idrætstilbud og tilpasse eksisterende idrætstilbud til motions- og idrætsuvante målgrupper i håb om at få flere aktive danskere ved udgangen af 2025.
Det er i projekter, som nævnt i ovenstående, at dette ph.d.-projekt vil analysere forskellige eksisterende samarbejds- og brobygningsmodeller mellem kommunale institutioner og idrætsforeninger.
Støttet af
Kontakt
Ph.d. studerende Signe Engdal
STAR og SUM - analyse og evaluering af projekter under Motion og Fællesskab på Recept
Center for Holdspil og Sundhed skal overordnet følge og evaluere ni kommunale projekter med udgangspunkt i udvikling af lokale samarbejdsmodeller mellem kommunale forløb og frivillige idrætsforeninger.
Med en treårig projektperiode hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Sundhedsministeriet har ni kommuner modtaget midler til projekter, hvor idræt indgår i beskæftigelses- og sundhedsfremmende indsatser gennem en brobygning til civilsamfundets idrætsforeninger.
Udvikling og Implementeringsenheden i Center for Holdspil og Sundhed skal overordnet følge og evaluere de ni kommunale projekter med udgangspunkt i udvikling af lokale samarbejdsmodeller mellem kommunale forløb og frivillige idrætsforeninger.
Som led i et ph.d.-projekt vil der blive gået yderligere i dybden i samarbejde med udvalgte kommuner og deres idrætsforeninger. Her er undersøgelsesfokus i høj grad på idrætsforeningernes vinkel ind i samarbejdet med kommunen og foreningernes muligheder for at integrere nye medlemmer i fællesskabet.
Støttet af
Kontakt
Ph.d. studerende Signe Engdal
’Ansæt en brobygger’ og ’samme tid, samme sted’
Se anbefalinger til at skabe brobygning fra kommunale træningsforløb til lokale idrætstilbud
Center for Holdspil og Sundhed har undersøgt erfaringerne fra 40 danske kommuner, når det kommer til borgernes overgang fra kommunale træningsforløb til idrætsforeninger og andre idrætsfællesskaber.
Erfaringerne er sammenholdt med forskning på området og udpeger en række anbefalinger til politikere, kommunale medarbejdere og idrætskonsulenter.
Danske kommuner har hvert år mange tusind borgere igennem sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende træningsforløb med formålet om at øge borgerens sundhed.
Både undervejs i det kommunale træningsforløb og efterfølgende, når borgeren skal fortsætte i en lokal idrætsforening eller et andet idrætsfællesskab, er det en udfordring at fastholde borgerens træningsrutiner.
Derfor har Center for Holdspil og Sundhed indsamlet erfaringer på området fra 40 danske kommuner. Med baggrund i disse erfaringer sammenholdt med national og international forskning, kan der nu siges noget vejledende om, hvilke elementer der bør være til stede for at sikre en succesfuld fastholdelse af borgere i nye træningsrutiner i hverdagslivet efter endt kommunalt forløb.
Rapporten består af et litteratur-review af international og national forskning sammenholdt med 40 danske kommuners erfaringsbaserede empiri vedrørende organisering og implementering af brobygning mellem kommuner, lokale idrætsforeninger og idrætsfællesskaber.
Rapporten er udarbejdet af Center for Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i samarbejde med Center for Sundhed og Forebyggelse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Støttet af
Kontakt
Ph.d. studerende Signe Engdal
Center for Holdspil og Sundheds erfaringer fra tre holdspilskommuner er resulteret i en rapport med 13 anbefalinger, der skal sikre forankring af holdspilsaktiviteter i kommunerne.
Center for Holdspil og Sundhed har et tæt samarbejde med de tre holdspilskommuner Vallensbæk, Høje-Taastrup og Nordfyns Kommune, hvor centrets rådgivere har været med til at implementere tilpassede holdspil.
Den proces er blevet fulgt af videnskabelig assistent Line Kremmer Pedersen og lektor Laila Ottesen, som på baggrund af 15 måneders følgeforskning har lavet en række konklusioner og anbefalinger til fremtidig anvendelse.
Formål
Projektet havde til formål at give kommunerne nogle konkrete pejlemærker for, hvilke tiltag der er vigtige for at kunne implementere holdspilsaktiviteter lokalt med succes.
Fakta om projektet
Rapportens konklusioner og anbefalinger bygger på interviews, observationer, spørgeskemaundersøgelse og dokumentanalyser over femten måneder i de tre holdspilskommuner og blandt CHS’ rådgivere.
Dette inkluderer blandt andet interviews med politikere og kommunalt ansatte, observationer af workshops i tilpassede holdspil og analyser af partnerskabsaftaler mellem CHS og de tre holdspilskommuner.
Empirien er blevet indsamlet, mens implementeringen i holdspilskommunerne har fundet sted, og mens rådgiverne fra CHS har udviklet og tilpasset deres koncepter og workshops.
Download rapporten 'Implementering af holdspilsaktiviteter i tre holdspilskommuner'.
De 13 anbefalinger
1. Tilknyt en ekstern rådgiver til institutionen, hvor implementeringen skal finde sted.
Det anbefales, at rådgivningsindsatsen er kontinuerlig og vedvarende under hele implementeringsprocessen.
2. Vedtag implementeringen af holdspil på øverste politiske niveau
Det anbefales, at samarbejdsaftalerne indgås som top-down-styring i kommunen og føres ind i politikdesignet.
3. Afsæt god tid til implementeringen og følg faserne i følgende femtrinsmodel:
Lokalsamfundsanalyse -> Design og igangsættelse -> Implementering -> Forankring og opretholdelse -> Udbredelse og revurdering
4. Gør meget ud af lokalsamfundsanalysen forud for implementeringen
Et indgående kendskab til arbejdsgange og -rutiner samt målgruppen for holdspilsindsatsen er nødvendig for at afholde gode workshops og supervisere personalet efterfølgende.
5. Afhold workshops i tilpassede holdspil – gerne flere for samme personale
Jo flere kompetencer de kommunale medarbejdere får, jo større er sandsynligheden for, at de selv vil organisere holdspil på arbejdspladsen.
6. Tilpas altid workshoppen til deltagerne
En workshop for personalet på et plejecenter skal ikke være identisk med en workshop for underviserne på en produktionsskole, da arbejdsrutiner og -vilkår er forskellige for de to grupper.
7. Afhold workshops for ledelsen i den lokale, kommunale institution
Det giver viden om, hvad deres medarbejdere bliver uddannet i og forståelse for, hvad det kræver af tid og ressourcer at implementere holdspil for borgerne.
8. Brug holdspilskataloget som undervisningsmateriale
Kataloget gør det nemt og overskueligt for de kommunale medarbejdere at udvælge og igangsætte et givent holdspil.
9. Lav forventningsafstemning med institutionen, hvor holdspil skal implementeres
Er der ikke lavet en klar aftale fra start om, at holdspilsaktiviteterne skal forankres på sigt, viser erfaringen, at det ophører i det øjeblik rådgivningsindsatsen stopper.
10. Sørg for, at forstyrrelsen er tilpas
Rådgiveren skal finde den rette balance i sin supervision. Kommunale medarbejdere må ikke føle sig overvåget i deres arbejde med holdspil, men skal have den rette sparring.
11. Vær proaktiv under opfølgningsfasen
Rådgiveren skal sørge for kontakten og den løbende supervision under hele implementeringsprocessen. Gerne med jævnlige besøg i kommunerne.
12. Inddrag kommunens idræts- og sundhedskonsulenter
De er vigtige holdspilsambassadører, som kan bidrage til et positivt miljø for implementeringen. De bør derfor sidde med i styregruppen for initiativerne.
13. Indfør tilpassede holdspil i undervisningen på professionsuddannelser
Tilpassede holdspil adskiller sig mærkbart fra mange af de aktiviteter, som kommunale medarbejdere er uddannet til at udføre. Derfor anbefales det, at tilpassede holdspil implementeres som en del af undervisningen på korte og mellemlange uddannelser.
Støttet af
Kontakt
Lektor Laila Ottesen
Fodbold Fitness er motionsfodbold på mindre baner, til nedsat kontingent, uden fast turneringsstruktur og med et fokus på sundhed, fysiologisk som socialt.
Forskningsprojektet har generet sociologisk viden ud fra et deltagerperspektiv om sundhedsfremmende initiativer baseret på fodboldspillet i danske klubber. Endvidere er det belyst, hvordan fodbold som en holdsport er i stand til (eller ikke) at forandre deltagernes livsstil.
Formål
Projektet havde fokus på, hvorledes Fodbold Fitness - som et koncept med fokus på sundhed - implementeres, udbredes og adapteres i de deltagende fodboldklubber.
Fakta om projektet
Studiets forskningsspørgsmål lød: Hvordan implementeres Fodbold Fitness og hvilken rolle spiller de involverede aktører?
Med et implementeringsteoretisk og ny-institutionalistisk perspektiv havde projektet fokus på, hvorledes Fodbold Fitness - som et koncept med fokus på sundhed - implementeres, dissemineres og adapteres i de deltagende fodboldklubber.
Arbejdet omhandler en analyse af konceptet Fodbold Fitness og en analyse af implementeringen desangående og har været en unik mulighed for at følge et implementeringsarbejde over en længere periode.
En stor mængde dokumenter er blevet analyseret og der er blevet gennemført 3 individuelle interviews med centrale beslutningstagere i DBU, 3 fokusgruppeinterviews med hhv. Fodbold Fitness administratorer og DBU’s udviklingskonsulenter/Fodbold Fitness konsulenter og 4 fokusgruppeinterview i 4 udvalgte Fodbold Fitness klubber.
Der er også gennemført en større spørgeskemaundersøgelse i 1277 fodboldklubber og 106 Fodbold Fitness klubber, hvor 490 klubformænd, 62 Fodbold Fitness kontaktpersoner og 76 Fodbold Fitness hold er repræsenteret. Herefter er der blevet gennemført casestudier i 4 udvalgte Fodbold Fitness klubber. De metoder der er anvendt i casestudierne dækker over interviews, observationer og dokumentstudier.
Støttet af
Kontakt
Lektor Laila Ottesen
Kontakt
Michelle Skov Blagdon, ved interesse for kurser eller videreuddannelsesforløb.
Telefon: 35 33 39 69
Mail: mli@nexs.ku.dk
Lektor Laila Ottesen for spørgsmål om forskningen.