Den aktive hjerne
Funktionsevne, trivsel og mental sundhed er af afgørende betydning for det enkelte menneske, men udfordringer relateret til mental sundhed udgør et stigende problem i Danmark. Cirka hver femte voksne dansker oplever i løbet af et år udfordringer relateret til deres mentale sundhed.
Der er derfor et stort potentiale for tiltag, der kan fremme funktionsevne og trivsel, og fysisk aktivitet udgør, sammen med mental stimulering og socialt samvær, ifølge forskningen de væsentligste faktorer for menneskers mentale sundhed.
Repræsenterer du en kommune, en arbejdsplads eller anden organisation, som ønsker at styrke idrætsdeltagelsen for personer med udfordringer relateret til mental sundhed? Eller er I allerede i gang med et interessant tiltag, der forsøger at skabe aktive fællesskaber? Så vil vi gerne invitere til et samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed.
Center for Holdspil og Sundhed undersøger potentialet for holdbaseret fysisk aktivitet for voksne danskere med udfordringer relateret til mental sundhed.
De kommende års forskning vil give vigtig information om sammenhænge mellem aktivitetsmønstre, trivsel, kognitive og fysiske funktioner samt effekter af at indgå i aktive fællesskaber om fysisk aktivitet.
Den udviklede viden vil lede til implementering af holdbaseret fysisk aktivitet for voksne danskere i regi af både forebyggelse og behandling.
Projektet muliggøres af Center for Holdspil og Sundheds arbejde på tværs af kommuner, patient- og idrætsforeninger samt andre idrætsfællesskaber og vil lede til implementering af holdbaseret fysisk aktivitet for voksne i regi af både forebyggelse og behandling i større målestok.
Centret kan hjælpe med at:
- Analysere lokale barrierer og potentialer for bevægelse og fysisk aktivitet hos en udvalgt målgruppe
- Klæde medarbejdere og samarbejdspartnere på til at tilpasse, igangsætte, afvikle og facilitere holdbaseret fysisk aktivitet
- Facilitere samarbejde på tværs af sektorer
- Evaluere og formidle resultater af indsatser
Forskningsprojekter
Erindringsdans, bevægelsesglæde, motorisk tryghed og ligeværdig social deltagelse for mennesker med demens.
Dette projekt undersøger, hvordan dans kan bidrage til bevægelsesglæde, motorisk tryghed og øget social deltagelse hos mennesker med demens.
Der er også fokus på, hvordan pårørende og ansatte kan opleve kontakt, glæde og fællesskab.
Projektet undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan bidrage til en aktiv og sund hjerne, målt ud fra hukommelses- og adfærdsmæssige målinger. Der benyttes elektrofysiologiske metoder til at forstå de relaterede ændringer i centralnervesystemet.
Centrale forskningsspørgsmål
Projektet vil undersøge sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motorisk kontrol, indlæring og neuroplasticitet i unge og ældre voksne. De specifikke formål med projektet er:
- At belyse akutte effekter af fysisk aktivitet på indlæringen af motoriske færdigheder hos voksne i forskellige aldre
- At forstå de bagvedliggende mekanismer i hjernen i forbindelse med akut fysisk aktivitet og motorisk indlæring
- Undersøge effekterne af fysisk aktivitet og motorisk indlæring hos personer med og uden hukommelsesbesvær
- Planlægge et længerevarende projekt der undersøger effekten af flere sessioner af fysisk aktivitet på indlæring og hukommelse
Baggrund
Forholdet mellem motion og hjernen er et nyere felt, som har vist fine resultater i forhold til bevægelse, kognitive funktioner og hukommelsesprocesser. Dette giver et spændende perspektiv i forhold til at bruge fysisk aktivitet som middel til at forbedre motorisk indlæring gennem livet.
Dette ph.d.-projekt undersøger sammenhænge mellem fysisk aktivitet og motorisk kontrol, indlæring og hukommelsesprocesser hos både yngre og ældre voksne. Fysisk aktivitet har vist positive effekter i forhold til generel sundhed og funktionsniveau. Det er særligt interessant i en tid, hvor flere og flere lever længere og samtidig har et ønske om at bevare/øge livskvaliteten gennem hele livet.
Præcist hvordan fysisk aktivitet påvirker hjernens processer involveret i indlæring er stadig uvist. En sådan basal grundforståelse er essentiel for at kunne forstå de positive effekter af fysisk aktivitet, hvilket er vigtigt for senere at kunne skabe evidensbaserede retningslinjer. Dette projekt vil bl.a. benytte elektrofysiologiske metoder til at forstå de bagvedliggende mekanismer for, hvordan fysisk aktivitet kan medvirke til en mere aktiv hjerne.
Støttet af
Kontakt
Ph.d. studerende Jonas Rud Bjørndal
AFSLUTTET PROJEKT
Projektet fandt en meget tydelig positiv sammenhæng mellem børns grov- og finmotorik og deres skolepræstation.
Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på hjernens funktion. Flere studier har vist, at regelmæssig aerob træning producerer forbedringer i præstationsniveauet under specifikke kognitive opgaver, specielt dem der involverer opmærksomhed, bearbejdningshastighed, exekutiv funktion og arbejdshukommelse.
I flere studier har man dog ikke kunnet observere disse generelle effekter, og der mangler generelt viden om, hvordan fysisk aktivitet skal struktureres med henblik på at fremme motorisk og kognitiv funktion og læring.
I et større studie på 423 skolebørn i 3. klasse har vi undersøgt sammenhængen mellem børnenes fysiske kapacitet, motoriske færdigheder, kognitive funktioner og skolepræstation i form af matematik og læseforståelse. Vi fandt positive sammenhænge mellem børnenes grov- og finmotorik og præstationen i de kognitive test af bl.a. hukommelse, opmærksomhed og reaktionstid. Hvor tidligere studier har påvist en sammenhæng mellem kondital og skolepræstation, fandt dette studie derudover en meget tydelig positiv sammenhæng mellem børnenes grov- og finmotorik og deres skolepræstation.
Samtidig så vi at de børn, der dyrker foreningsidræt i fritiden klarede sig bedre i læsetesten. Studiet er i tråd med nylige fund fra andre studier, der taler for, at man i højere grad fokuserer på motoriske færdigheder i folkeskolen.
Resultaterne fra studiet blev udgivet i tidsskriftet PLOS One.
Formål
Projektets overordnede formål har været at afdække, hvorvidt og hvordan forskellige typer af holdspil effektivt kan fremme motorisk læring og kognitive funktioner.
Formålet med delprojektet Holdspil & Hjernen var at søge indsigt i, hvilke effekter fysisk aktivitet kan have på kognitive funktioner, motoriske funktioner og indlæring hos både børn og voksne. I en række afsluttede og igangværende studier har vi undersøgt effekter af akut fysisk aktivitet – altså det, at være fysisk aktiv her og nu - på præstation i kognitive tests, motorisk indlæringsevne og på etablering af hukommelse og senere genkaldelse.
Udover studierne af akut fysisk aktivitet studerede vi effekter af fysisk aktivitet igennem en længere periode og undersøgte sammenhænge mellem motoriske funktioner, fysisk aktivitet, kognitive funktioner og indlæring hos børn.
Fakta om projektet
Igennem fire studier har vi undersøgt hvordan forskellige parametre ved fysisk aktivitet kan påvirke motorisk indlæring og etablering af langtidshukommelse. Vi fokuserede på indlæring af en ny motorisk færdighed og den fase af indlæring, der hedder konsolidering. Det er i denne fase, efter selve læringssituationen, at langtidshukommelsen fasttømres, og vi har vist at fysisk aktivitet i dette tidsrum kan have en positiv effekt på hukommelsen.
I det første studie, der involverede voksne, viste vi at et kvarters intervalbaseret fysisk aktivitet kan forbedre konsolideringen af hukommelse, og at højere intensitet er relateret til større positive effekter. Derefter viste vi i det andet studie, at den tidmæssige placering af højintens fysisk aktivitet også er væsentlig. Den største positive effekt på langtidshukommelse så vi, når fysisk aktivitet blev gennemført kort tid efter indlæring (20 min).
Effekten af fysisk aktivitet var mindre en time senere og endnu mindre to timer senere. I det tredje studie sammenlignede vi effekten af forskellige typer fysisk aktivitet på konsolidering. Resultaterne viste, at alle typer intens fysisk aktivitet – deriblandt holdspil i form af floorball – havde en positiv effekt på langtidshukommelse. De positive effekter af akut fysisk aktivitet – deriblandt holdspil - er efterfølgende også blevet påvist for børn i 10-11 års alderen.
Støttet af
Kontakt
Lektor Jesper Lundbye-Jensen
Nyheder
Kontakt
Lektor Jesper Lundbye-Jensen ved spørgsmål om forskningen.