Holdspil for unge
Center for Holdspil og Sundhed arbejder for at fastholde unge i idræt ved at udvikle inkluderende holdaktiviteter.
Perioden som teenager stiller nye og store krav til unge, og der ses et markant frafald i idrætsdeltagelse i aldersgruppen. Derfor arbejder vi i Center for Holdspil og Sundhed for at nytænke rammerne og organiseringen af idræt for unge. I samarbejde med ungdomsuddannelser, foreninger og andre udvikler og afprøver vi holdspil, der tilpasses specifikt til den lokale kontekst og som passer til unges udfordringer, potentialer og behov.
Vi arbejder især med at fremme unges trivsel og motivation for idrætsdeltagelse gennem brug af unges medbestemmelse, fleksibilitet i tilbud og prioritering af fællesskab over konkurrence i selve aktiviteterne.
Repræsenterer du en kommune, ungdomsuddannelse eller anden organisation, som ønsker at styrke unges idrætsdeltagelse? Eller er I allerede i gang med et interessant tiltag, der forsøger at skabe inkluderende ungefællesskaber på ungdomsuddannelser? Så vil vi gerne invitere til et samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed.
Idrætsmiljøer og inkluderende holdaktiviteter kan skabe gode oplevelser af tilhørsforhold og fremme unges mentale, sociale og fysiske sundhed samt øge sandsynligheden for en aktiv livsstil i deres voksne liv.
Derfor udvikler vi i Center for Holdspil og Sundhed aktive fællesskaber på ungdomsuddannelser, ligesom vi skaber nye modeller for at øge unges idrætsdeltagelse med udgangspunkt i de unges livsverden og behov.
Der arbejdes især med at fremme tre forhold, som har vist sig at være vigtige for unges trivsel, motivation og idrætsdeltagelse:
- Medbestemmelse: De unge medvirker til at udvikle holdspillet og rammerne for det.
- Fleksibilitet: Holdaktiviteterne skal kunne tilpasses udfordringer, potentialer og behov.
- Prioritering af fællesskab over konkurrence: Aktiviteterne skal være tilgængelige og gennem tilpassede holdspil sikrer vi inklusion af alle deltagende
Center for Holdspil og Sundhed kan hjælpe med at skabe inkluderende idrætsfællesskaber for unge på ungdomsuddannelser og sideløbende undersøge og skabe ny viden om både potentialer og udfordringer i forhold til at øge unges idrætsdeltagelse.
Gennem kurser i tilpassede holdspil kan vi klæde undervisere og elever på til at varetage inkluderende idræt og bevægele på ungdomsuddannelserne - både i og uden for skoletiden.
Forskningsprojekter
Udvikling og undersøgelse af nye måder at afvikle holdspilsaktiviteter for elever på ungdomsuddannelser, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i deres livsverden og behov, med fokus på skabelsen af inkluderende og trivselsfremmende ungdomsfællesskaber.
AFSLUTTET PROJEKT
Hvordan bevægelsesaktiviteter og holdspil kan organiseres for at fremme aktiv deltagelse hos så mange børn som muligt.
Center for Holdspil og Sundhed har igennem flere år forsket i betydningen af fysisk aktivitet og bevægelse for børns sundhed, trivsel, deltagelse i bevægelsesaktiviteter, skolepræstation, kognitive funktioner og motorik.
Forskere har i projektet opnået viden om, hvordan bevægelsesaktiviteter og holdspil kan organiseres hensigtsmæssigt med henblik på at fremme aktiv deltagelse hos så mange børn som muligt. Aktiv deltagelse er en forudsætning for, at fysisk aktivitet kan have de øvrige positive effekter, der er observeret i talrige undersøgelser.
Det gælder derfor først og fremmest om at arrangere aktiviteter hensigtsmæssigt, så børnene har lyst til at deltage, og har det sjovt mens de deltager.
Formål
Formålet med projektet er at fremme lokale kompetencer og hensigtsmæssig bevægelsespraksis i samarbejde med lærer- og pædagogiske teams
- At fremme elevernes trivsel og øge motivation for aktiv deltagelse gennem inkluderende bevægelses-aktiviteter
- At sikre implementering og forankring
Fakta om projektet
Center for Holdspil og Sundhed har udviklet implementeringsprojektet ’Spil Bolden’. Projektets formål er at fremme personalets viden og kompetencer indenfor hensigtsmæssig bevægelsespraksis samt at øge aktiv deltagelse og trivsel hos børn i 3. klassetrin.
Projektet har en fast skabelon af hensyn til systematisk vidensindsamling, men praksis udvikles lokalt på den enkelte skole i samarbejde med skoleledelse og pædagogiske teams. Projektet har således både fokus på skoleledelse og lærere samt på eleverne.
Projektet indeholder ugentligt 3x45 minutters bevægelsesaktiviteter i form af inkluderende holdspil som prioriteres på skoleskemaet i 3. klasse på de involverede skoler. Centret har en faciliterende rolle i forhold til forberedelse, implementering og opfølgning og tilbyder vidensdeling og hjælp til udvikling og afvikling af aktiviteter i projektperioden i samarbejde med skolens personale via projektforberedelse, seminarer samt opfølgning.
Støttet af
Kontakt
Lektor Jesper Lundbye-Jensen
AFSLUTTET PROJEKT
Holdspil baseret på fairplay har vist potentiale til at gøre op med den lærerstyrede undervisning og top-down hierarkiet i skolen.
Fokus på fairplay har stimuleret demokrati og lighed, hvilket understøtter empowerment og dermed sundhedsfremme for de deltagende elever.
Flere studier har påvist, at deltagelse i fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på netop disse parametre. Af samme årsag er det blevet endnu mere aktuelt hvordan denne fysiske aktivitet bliver udført, idet både dansk og international litteratur har påvist, at det ikke er alle børn, der føler sig godt tilpas eller inkluderede i idrætsundervisningen. Der er derfor behov for yderligere studier, der kan bidrage med viden til hvordan man kan bruge idræt, og i dette tilfælde holdspil, til at skabe meningsfuldhed og lige deltagelsesmuligheder for alle børn i en klasse.
Holdspil baseret på fairplay har vist potentiale til at gøre op med den lærerstyrede undervisning og top-down hierarkiet i skolen.
Fokus på fairplay har stimuleret demokrati og lighed, hvilket understøtter empowerment og dermed sundhedsfremme for de deltagende elever.
Formål
Formålet med dette projekt har været at afdække, hvad der karakteriserer inkluderende holdspil, samt belyse hvordan inkluderende holdspil kan muliggøre deltagelse blandt eleverne og dermed øge social inklusion i idræt i folkeskolen.
Fakta om projektet
Målgruppen var tre 6. klasser på en skole i Storkøbenhavn.
Studiet indeholdt en 8-ugers intervention i tre 6. klasser med ultimate frisbee som eksempel på inkluderende holdspil. Klasserne blev endvidere undervist i fair play. Eleverne blev observeret under hele interventionsperioden, og der blev udført fokusgruppeinterviews med alle elever og lærere efter endt intervention.
Støttet af
Kontakt
Lektor Laila Ottesen
AFSLUTTET PROJEKT
Projektets formål var at udfordre unge drenge til at arbejde med temaet ”livsduelighed” og aktivt medborgerskab, så de oplevede at kunne tage ansvar for sig selv og andre i de arenaer, hvor de agerer i hverdagen. Dette blev udført gennem et fodbold- og coachingforløb.
Mange bydele i Danmark har store sociale udfordringer med unge mænd og deres evne til bl.a. at tage aktivt ansvar for deres egen livssituation. For at skabe nye perspektiver på unges liv tog forskningsprojektet afsæt i disse unge for at give dem mulighed for at opnå livskompetencer og gøre dem livsduelige gennem aktiv deltagelse i holdspil, forskellige sociale og faglige læringsaktiviteter samt coaching/mentoring.
I en senmoderne kontekst, hvor udvikling blandt unge i vid udstrækning handler om at ”skabe sig selv” og er karakteriseret ved en udpræget grad af kollektivt orienteret individualisme, forekommer det plausibelt, at der er en sammenhæng mellem individuel kapacitets- og kompetenceudvikling og paratheden til aktivt medborgerskab. ”Jeg er engageret, fordi det giver mening for mig, men også fordi jeg oplever, at jeg kan!”
I en kontekst, hvor man selv er ansvarlig for at lykkes, engagerer man sig som hovedregel primært dér, hvor man oplever, at der er en realistisk chance for at lykkes.
Som følge af projektet blev deltagernes livsduelighed styrket igennem drengenes deltagelse. Især gruppecoaching (og til dels fodbold) synes at bevirke udviklingen af livsduelighed (se Ryom et al., 2017).
At møde engagerede og meningsskabende voksne; fodboldtrænere, frivillige coaches og andre frivillige fra lokalområdet i et fællesskab med vennerne, har bevirket at deltagerne har oplevet en øget social sammenhængskraft i både skole og lokalområde (se afhandling). Den handlingsrettede community psykologiske tilgang, var afgørende for dette (se Ryom, 2017). Særligt udgjorde også frivilligheden i projektet et stærkt potentiale i forhold til at engagere, møde og påvirke drengene og deres liv.
Resultaterne peger i særdeleshed på, at fodbold og coaching i en skolekontekst, var med til at skabe en synergieffekt som bragte deltagerne sammen. En bevægelses- (fodbold) og mentalorienteret- (coaching) indsats, bevirkede et fordelagtigt sammenspil, som bidrog positivt til drengenes udvikling.
Fremhævede konkluderende pointer understreger vigtigheden af:
- Betydningsfulde voksne, fællesskaber og at blive taget alvorligt
- At starte med de små skridt, fra sammenknyttende netværk til medborgerskab
- Udvikling af livsduelighed og livskompetencer, som følge af projektet
- Den rette struktur og form er afgørende
Centrale fokusområder
På det ydre Nørrebro, en bydel med stor befolkningsandel af anden etnisk herkomst end dansk, tog dette projekt udgangspunkt i unges dagligdag med afsæt i drenge fra 6.-9. klasse på Rådmandsgades Skole. Der blev endvidere indledt et samarbejde med Tagensbo Skole, der fungerede som partnerskole for projektet med hensigt på sammenlignelighed.
Projektets formål var at udfordre de unge til at arbejde med temaet ”livsduelighed” og aktivt medborgerskab, så de aktivt oplevede at kunne tage ansvar for sig selv og andre i de arenaer, hvor de agerer i hverdagen.
Dette blev gjort ved at skabe et fællesskab for drengene omkring et ”fælles tredje” (et holdspilsprojekt samt coaching/mentoring).
For at skabe grobund for fællesskabet startede man et fodboldforløb (involverende det lokale idrætsliv) op med 3 ugentlige træninger – 2 gange om morgenen (før skole), og en gang om eftermiddagen (efter skole). Udover træningen arrangeredes der også fælles oplevelser for deltagerne.
Foruden fællesskabet var begreberne livskompetence, livsduelighed, aktivt medborgerskab og social kapital centrale for projektet.
For at sætte disse begreber i spil startedes et 2 årigt coachingforløb op med 26 erfarne frivillige coaches, som havde jævnlige coachingsessioner med alle drengene fra 6.-9. klasse på Rådmandsgade Skole i deres skoletid. Desuden blev der gennemført coaching og bevægelsesuger for samtlige klasser, over de to år projektet varede. Disse uger blev planlagt med de lokale lærere fra Rådmandsgade Skole, eksterne samarbejdspartnere og lærerstuderende fra Metropol – Skole & Læring, Frederiksberg.
Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med lokale aktører som Nørrebrio idrætsråd, den lokale idrætsklub Nørrebro United, frivillige rollemodeller og coaches samt - ikke mindst - med de involverede unge. Målet var at klarlægge de unge deltageres livsvilkår og livsverden, forberede og gennemføre konkrete indsatser, opbygge nye handleperspektiver for den enkelte og analysere succesrig implementering og mulige barrierer.
Projektgruppen bestod af Center for Holdspil og Sundhed (NEXS, KU), Coaching Psychology Unit (NEXS, KU), og Center for Ungdomsstudier (CUR).
Publikationer
Knud Ryum: Unge, holdspil og medborgerskab. Det dårlige selskab? Et lokalt aktionsforskningsprojekt på Ydre Nørrebro. Ph.d. afhandling 2017.
Video om projektet
Video fra FCK besøg til træning
Samarbejdspartnere
Støttet af
Kontakt
Professor Reinhard Stelter
