Aktivt seniorliv
Center for Holdspil og Sundhed arbejder for at øge seniorers deltagelse og involvering i idræt og fysisk aktivitet.
Med alderen mindskes vores muskelmasse, hvilket kan føre til en nedsat mobilitet og øget inaktivitet. Inaktivitet kan blandt andet føre til øget forekomst af diabetes, forhøjet blodtryk og forringet balanceevne. Derfor arbejder vi i Center for Holdspil og Sundhed for at øge seniorers deltagelse og involvering i idræt og fysisk aktivitet.
Centrets forskning viser nemlig, at tilpassede holdspil på små baner med et lavt deltagerantal, udover fysiologiske forbedringer, kan bevare kognitive funktioner for den ældre samt bruges til at styrke det sociale fællesskab og den enkeltes mentale sundhed.
I november 2018 var 26 internationale forskere samlet for at nå frem til evidensbaseret konsensus omkring fysisk aktivitet og aldring. Læs anbefalingerne, der kom ud af konferencen, her.
Repræsenterer du en kommune, en arbejdsplads eller anden organisation, som ønsker at styrke ældres idrætsdeltagelse? Eller er I allerede i gang med et interessant tiltag, der forsøger at skabe aktive fællesskaber? Så vil vi gerne invitere til et samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed.
Vi efter- og videreuddanner frontpersonale til at bruge tilpassede og indkluderende holdbasserede aktiviteter på pleje- og aktivitetscentre. Hovedfokus er at tilpasse indsatsen til det specifikke center og tackle de udfordringer, der kan være netop her.
De kommende års forskning i centret vil især have fokus på overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Herunder hvordan fysisk inaktive mænd og kvinder, der er på vej ind i pensionisttilværelsen kan motiveres til en mere aktiv tilværelse med blandt andet holdspil.
Derudover vil der være fokus på mænd i alderen 70-80 år, hvor sammenhænge mellem holdaktiviteter, trivsel og helbred vil blive undersøgt.
På Center for Holdspil og Sundhed kan vi hjælpe med at lette overgangen fra arbejdsliv til pension for de ældre. Blandt andet ved at indgå i samarbejder med arbejdspladser om at introducere ældre medarbejdere for gevinsterne ved holdspil, allerede inden de går på pension.
Vi kan samarbejde om at:
- Klæde medarbejdere og samarbejdspartnere på til at afholde holdbaserede fysiske aktiviteter
- Facilitere samarbejde på tværs af sektorer
- Analysere lokale barrierer og potentialer for øget fysisk aktivitet for seniorer
- Evaluere og formidle resultater af indsatser
Forskningsprojekter
Erindringsdans, bevægelsesglæde, motorisk tryghed og ligeværdig social deltagelse for mennesker med demens.
Dette projekt undersøger, hvordan dans kan bidrage til bevægelsesglæde, motorisk tryghed og øget social deltagelse hos mennesker med demens.
Der er også fokus på, hvordan pårørende og ansatte kan opleve kontakt, glæde og fællesskab.
Betydningen af tid efter overgangsalderen i forhold til effekten af fysisk aktivitet, i form af holdspil, på kredsløbets sundhed og risiko for blodpropper.
Blodets egenskaber i forhold til dannelse af farlige blodpropper er tæt koblet til blodkarrenes funktion. I dette studie undersøges det, om effekten af fysisk aktivitet er ens hos kvinder, alt efter om den påbegyndes lige efter overgangsalderen i forhold til mange år efter overgangsalderen.
Betydningen af tid efter overgangsalderen undersøges, da der i litteraturen er indikationer på at især kvinder muligvis har større gavn af at påbegynde motion tidligt efter overgangsalderen. Specifikt vil vi undersøge blodkarrenes funktion samt, hvorvidt vækst og funktion af de celler, som blodkarrene er opbygget af, påvirkes af fysisk aktivitet hos disse to grupper af kvinder efter overgangsalderen.
Hjertekarsygdomme, og især blodpropper i hjertet, er den hyppigste årsag til dødsfald i verden, og er især hyppigt forekommende hos ældre individer. Praktiske tiltag, der kan reducere forekomsten af hjertekarsygdomme, er af stor værdi.
Det er velkendt, at regelmæssig fysisk aktivitet har en beskyttende effekt imod udvikling af hjertekarsygdomme såsom akut blodprop i hjertet. Derfor anbefales det også, at man er fysisk aktiv mere end 30 minutter om dagen, fem dage om ugen. Det er dog mindre velkendt specifikt, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke blodets egenskaber i forhold til dannelsen af blodpropper.
Projektet forløber fra marts 2021 til marts 2022.
Tilknyttet projektet
Ph.d. studerende Line Nørregaard
Professor Jens Bangsbo
Professor Ylva Hellsten
Støttet af
Kontakt
Ph.d. studerende Line Nørregaard
Undersøger effekten af en periode med holdspil i lokale foreninger på kredsløbets sundhed hos mænd og kvinder i alderen 60-70 år.
Centrale forskningsområder
Dette studies formål er at belyse effekten af holdspil på kredsløbsfunktion (blodkarrenes funktion), kapillærvækst (vækst af små blodkar i musklen) samt på risikoen for blodpropper hos ældre mænd og kvinder, samt kortlægge eventuelle kønsforskelle på disse parametre. Desuden er formålet også at undersøge eventuelle årsager bag de eventuelle forandringer i ovenstående parametre, som induceres af holdspilstræningen.
Projektet er med til at belyse effekten af træning på kredsløbets sundhed, hvilket kan gavne de praktiske anbefalinger i forhold til forebyggelse og behandling af kredsløbssygdomme, og især i forhold til blodpropper, uden brug af medicin. Projektet vil give betydelig ny viden om, hvordan muskler, blodkar og kredsløb påvirkes af intens holdtræning, og om hvordan man kan opnå størst mulige trænings- og sundhedsmæssige effekter samt fremme forståelsen af årsager bag eventuelle forandringer i risikoen for blodpropper efter en periode med træning hos mænd og kvinder i alderen 60-70 år.
Baggrund
Hjertekarsygdomme, og især blodpropper i hjertet, er den hyppigste årsag til dødsfald globalt, og er især hyppigt forekommende hos ældre mennesker. Det er velkendt, at regelmæssig fysisk aktivitet har en beskyttende effekt imod udvikling af hjertekarsygdomme, såsom akut blodprop i hjertet. Derfor anbefales det også, at man er fysisk aktiv mere end 30 minutter om dagen, fem dage om ugen. Det er dog mindre velkendt specifikt, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke blodets egenskaber i forhold til dannelsen af blodpropper. Det tyder på, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for dannelse af blodpropper, men dette er ikke tilstrækkelig belyst.
Vi har tilgang til nye metoder for måling af, hvor udsat et individ er for at danne blodpropper. I dette projekt vil vi gøre brug af disse metoder til at belyse, hvordan fysisk aktivitet påvirker blodets egenskaber i forhold til at danne blodpropper hos ældre mænd og kvinder.
I dette projekt vil den fysiske aktivitet være i form af holdspil, da vi ved, at holdspil har mange positive fysiologiske og psykologiske fordele.
Tilknyttet projektet
Ph.d. studerende Line Nørregaard
Professor Jens Bangsbo
Professor Ylva Hellsten
Støttet af
Kontakt
Ph.d. studerende Line Nørregaard
Kom bare-projektet undersøger, hvordan ældre mænd kan rekrutteres til aktiviteter i idrætsforeninger, klubber og kommunale aktivitetscentre. Det belyser desuden, hvordan ældre mænd kan fastholdes i fysisk aktivitet samt kortlægger de helbredsmæssige effekter af forskellige former for fysisk aktivitet.
180 mænd i alderen +65 år rekrutteres til deltagelse i fysisk aktivitet i idrætsforeninger, klubber og aktivitetscentre i forskellige kommuner i Danmark. Deltagerne vælger frit, om de vil deltage i holdspil, styrketræning eller boccia (indendørs petanque).
Aktiviteterne foregår to til tre gange om ugen i 12 uger. Efter de 12 uger kan deltagerne frit vælge, om de vil fortsætte med deres aktivitet, skifte til en anden aktivitet, kombinere aktiviteterne eller stoppe. Ligeledes bliver antallet af træningsgange pr. uge valgfrit.
Forskningsområde og metode
Den fysiske aktivitet består af enten holdspil, styrketræning eller boccia. De tre typer af aktivitet er valgt for at kunne belyse, hvilken betydning helbredsmæssig fremgang og det at udføre aktiviteter sammen, påvirker deltagernes lyst til at fortsætte med fysisk aktivitet.
- Holdspil er således en fælles aktivitet, hvor der stilles krav til det indbyrdes samarbejde under fysisk krævende betingelser, og der forventes markante helbredsmæssige fremgange.
- Styrketræning er valgt, fordi det vil have en helbredsmæssig effekt og er en udpræget individuel aktivitet, selvom det foregår i en gruppe (deltagerne er ikke afhængige af hinanden).
- I boccia vil spillerne arbejde sammen tre og tre, og der forventes kun mindre helbredsmæssige fremgange.
For alle aktiviteterne gælder det, at de deltagende mænd er med til at bestemme, hvordan de afvikles.
Før projektet og igen efter 3 måneder får deltagerne målt en række parametre, der har betydning for sundheden: Daglig fysiske aktivitet, blodtryk, blodsukker, kolesterol, muskelmasse, fedtmasse og placering af fedt, knoglestyrke, styrke, koordinationsevne, balance, udholdenhed og kondition.
Undervejs blive deltagerne interviewet og udfylder spørgeskemaer om motivation for at deltage i aktiviteterne.
Samarbejdspartnere
Hvidovre Kommune
Roskilde Ældre Motion
Op På Dupperne-Greve Ældre Motion
Gentofte Kommune
DGI Midt- og Vestsjælland
Holbæk Senior Motion
Tilknyttet projektet
Lektor Mogens Theisen Pedersen
Lektor Adam B. Evans
Professor Jens Bangsbo
Støttet af
Kontakt
Lektor Mogens Theisen Pedersen
AFSLUTTET PROJEKT
De fysiologiske og psykologiske positive effekter er ens for holdspil og styrketræning. Samtidig viser undersøgelsen, at selvom begge træningsformer er motiverende, har holdspil et socialt og fællesskabsdannende element, som vil sandsynliggøre bedre fastholdelse på længere sigt.
Center for Holdspil og Sundhed indgik ultimo 2013 et treårigt samarbejde med Københavns Kommune om et forsknings- og implementeringsprojekt med titlen: 'Holdspil og Sundhed for ældre og borgere med kronisk sygdom i Københavns Kommune.'
De fysiologiske og psykologiske positive effekter er ens for holdspil og styrketræning, hvilket antyder, at holdspil kan være et stærkt alternativ til styrketræning på aktivitetscentrene.
Samtidig viser undersøgelsen, at selvom begge træningsformer er motiverende, har holdspil et socialt og fællesskabsdannende element, som vil sandsynliggøre bedre fastholdelse på længere sigt.
Læs mere om projektet her (engelsk).
Formål
Projektet havde som overordnet formål at øge kvaliteten af og deltagelsen i træningstilbuddene i Københavns Kommunes aktivitetscentre, samt udvikle samarbejdet med udvalgte idrætsforeninger - og ydermere igennem et uddannelsesprogram at målrette holdspilsaktiviteter til ældre borgere i København; især de som ikke er fysisk aktive.
Der blev sigtet imod - via forskellige holdspil - at styrke og udvikle fællesskabet blandt ældre borgere, således at disse engageres og fastholdes i aktive motionsvaner og ultimativt vedligeholder deres fysiske form, sundhed, funktionsevne og livskvalitet. Der afprøves og arbejdes med forskellige udslusningsmodeller til det eksisterende foreningsliv.
Fakta om projektet
51 ældre mænd og kvinder alderen 65-93 år blev tilfældigt udvalgt til at spille enten alderstilpasset holdspilstræning med bold (n=25) eller styrketræning med håndvægte (n=26) to gange ugentligt i 12 uger på tre udvalgte kommunale aktivitetscentre. En tredje udvalgt gruppe fortsatte sine sædvanlige aktiviteter på to andre aktivitetscentre (n=21).
Deltagerne havde ingen eller begrænset erfaring med holdspil og andre idrætsaktiviteter. Det var et krav for inklusion i projektet, at deltagerne mobilitetsniveau ikke var afhængig af rollator eller kørestol. Holdspilstræningen blev spillet som intervalbaseret småspil på små baner med få deltagere på hvert hold. Før og efter de 12 uger blev alle deltagere testet for deres fysiske funktionsniveau, og deltagernes motiver for deltagelse samt livskvaltiet blev undersøgt.
Publikationer
Holdspil og Sundhed for ældre og borgere med kronisk sygdom i Københavns Kommune.
Støttet af
Kontakt
Professor Jens Bangsbo
AFSLUTTET PROJEKT
Floorballtræning to gange om ugen kan forbedre sundhedsprofilen og den fysiske præstationsevne, både hos kvinder, som for nyligt er indtrådt i overgangsalderen, og hos kvinder som snarligt forventes at gøre det.
Studiet undersøgte de potentielle sundhedsmæssige effekter af floorball-træning for præ- og postmenopausale kvinder gennem et træningsforløb, hvor kvinderne træner floorball to gange om ugen.
Indtræden i overgangsalderen påvirker den kardiovaskulære sundhedsprofil og den fysiske præstationsevne i negativ retning. Aldring er forbundet med en lang række fysiologiske ændringer og for kvinder vil overgangsalderen have stor indflydelse på disse forandringer, blandt andet fordi deres østrogenniveau falder.
Da behandling med østrogen har vist sig at have betydelige bivirkninger, er alternative behandlingsmuligheder nødvendige for disse kvinder. Fysisk aktivitet giver mange af de samme sundhedsrelaterede effekter som østrogen, og kan derfor potentielt forebygge de forringede funktioner relateret til faldet i østrogen.
Resultater
Studiets første runde viste:
- At deltagelse i floorballtræning to gange om ugen i 12 uger påvirker de målte testvariable i positiv retning i begge træningsgrupper (både pre- og post-menopausale kvinder).
De analyserede resultater foreslår således, at indendørs floorball kan forbedre sundhedsprofilen og den fysiske præstationsevne, både hos kvinder, som for nyligt er indtrådt i overgangsalderen, og hos kvinder som snarligt forventes at gøre det.
Resultaterne af studiets 1. forsøgsrunde blev publiceret i efteråret 2013:
Der er desuden udgivet følgende artikel på studiet i 2017:
Formål
Studiet undersøgte om fysisk aktivitet potentielt kan forebygge de forringede fysiologiske funktioner relateret til faldet i østrogenniveau, som kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen.
Fakta om projektet
Tretten præ-menopausale (gennemsnitlig alder: 48 år) og 10 nyligt post-menopausale kvinder (gennemsnitlig alder: 51 år) gennemførte i foråret og sommeren 2013 en 12-ugers lang træningsintervention, hvor de spillede indendørs floorball.
Støttet af
Kontakt
Professor Jens Bangsbo
AFSLUTTET PROJEKT
Fodboldtræning stimulerer iltoptagelsen og intervaludholdenhedsevnen mere end styrketræning, og tilmed reducerer hvilepulsen, BMI, fedtprocenten omkring maven (android), fedtprocenten omkring hofterne (gynoid), og den totale fedtprocent.
Data har vist, at fodboldtræning stimulerer iltoptagelsen og intervaludholdenhedsevnen mere end styrketræning, og tilmed reducerer hvilepulsen, BMI, fedtprocenten omkring maven (android), fedtprocenten omkring hofterne (gynoid), og den totale fedtprocent. Styrketræning øger til gengæld, i større grad end ved fodboldtræning, musklernes evne til at udvikle stor kraft.
Derudover har data vist, at livslang deltagelse i fodboldtræning medfører bedre hjertefunktion, karfunktion, kondition og kropssammensætning sammenlignet med alderssvarende raske mænd.
Studiet er publiceret i Scandinavian Jounal of Medicine & Science in Sports i 2014:
Effekt på funktionsevne og fysisk præstation (engelsk)
Effekt på hjertefunktion (engelsk)
Effekt på knoglestyrke (engelsk)
Formål
Formålet med studiet var at undersøge sundhedseffekten af henholdsvis fodboldtræning og styrketræning på ældre mænd, når træningen udføres kontinuerligt over en længere periode - sammenlignet med alderssvarende mænd med en fysisk inaktiv livsstil.
Fakta om projektet
Utrænede mænd i alderen 65-75 år blev opdelt i tre forskellige grupper. Èn gruppe fortsatte deres normale liv (kontrol), mens en anden gruppe udførte fodboldtræning, og en tredje gruppe styrketræning to gange om ugen over en 12-måneders periode. Yderligere blev der rekrutteret en gruppe af alderssvarende fodboldsspillere, som havde spillet i minimum 40 år.
Der er analyseret data på bl.a. hjertefunktion, blodkar-funktion, blodtryk, kolesterol, kondition, kropssammensætning, muskelbiopsier og plasma, for at afklare, hvilken sundhedseffekt henholdsvis fodbold- og styrketræning har i forhold til en inaktiv livsstil hos ældre raske mænd. Der er desuden gennemført fokusgruppeinterviews med deltagere i de grupper, for at undersøge de psyko-sociale effekter af aktiviteterne. Fodboldtræning stimulerer iltoptagelsen og intervaludholdenhedsevnen mere end styrketræning, og tilmed reducerer hvilepulsen, BMI, fedtprocenten omkring maven (android), fedtprocenten omkring hofterne (gynoid), og den totale fedtprocent.
Støttet af
Kontakt
Professor Jens Bangsbo
Kontakt
Line Nørregaard ved spørgsmål om forskningen.
Professor Jens Bangsbo ved spørgsmål om forskningen.