Motion efter indlæring får børn til at huske bedre

Børn bliver bedre til at huske det, de har lært, hvis de efter en læringssession bliver sendt afsted på en løbetur eller bliver sat i gang med at spille floorball. Det viser ny forskning fra Center for Holdspil og Sundhed på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

”Fysisk aktivitet kan forbedre børnenes hukommelse, når man placerer aktiviteten lige efter en læringssituation. Den største effekt opnås, når det er lige efter undervisningen, og når træningen foregår ved høj intensitet,” fortæller lektor Jesper Lundbye-Jensen, som er ansvarlig for det nye studie.

Placerer man fysisk aktivitet før undervisningen, så viser andre studier, at det kan kvikke børnene op og gøre dem mere læringsparate. Placeres fysisk aktivitet derimod efter undervisning kan forskerne se en positiv effekt på etableringen af hukommelse, og dermed på hvor godt børnene husker den opgave, de har øvet sig i på et senere tidspunkt.

”Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men de her undersøgelser kan hjælpe os til at blive klogere på effekterne af fysisk aktivitet, mekanismerne  og de forskellige muligheder, der ligger i planlægningen af bevægelses-aktiviteter for børn. Udover idrætstimerne og bevægelse tænkt ind i undervisningen, giver det altså også mening at placere fysisk aktivitet både før og efter de boglige timer,” siger Jesper Lundbye-Jensen.

Klarede præcisionsopgave 10 procent bedre

Det nye studie har undersøgt effekten af fysisk aktivitet efter en enkelt læringssession og er foretaget blandt 77 børn i tredje og fjerde klasse på Bellahøj Skole i København.

Børnene blev inddelt i tre grupper. En gruppe spillede floorball tre mod tre, en gruppe var på en løbetur og en kontrolgruppe holdt sig i ro. For alle tre grupper varede aktiviteten 20 minutter. Inden da havde alle børnene øvet sig i den samme færdighed, en computerbaseret præcisionsopgave, som de ikke havde prøvet før. Her skulle de øve sig i at følge figurer så præcist som muligt på en computerskærm ved at bruge musen.

En time efter læringssessionen, et døgn og en uge senere blev børnene testet igen for at se, om de kunne huske, hvordan de skulle gennemføre opgaven.  

Mens de øvede sig i opgaven forbedrede børnene i de tre grupper sig lige meget. Men en uge senere præsterede de børn, der havde været aktive, gennemsnitligt 10 procent bedre i deres tests end de stillesiddende klassekammerater.

”Det er naturligvis læringssessionen og ikke den fysiske aktivitet, der er afgørende for om børnene lærer noget eller ej, men de 10 procent, som vores undersøgelse viser, man kan opnå af forbedring igennem fysisk aktivitet, er da bestemt værd at få med. Det er krymmel på toppen,” siger Jesper Lundbye-Jensen og understreger samtidig, at studiet fokuserer på effekterne af en enkelt lærings- og træningssituation og derfor ikke viser, hvad der ville kunne ske over en længere periode. Det er man ved at undersøge i andre studier.

Inden der er gået en time

Det nye studie bygger videre på erfaringer fra flere lignende studier foretaget blandt voksne, men det er første gang sådan en undersøgelse gennemføres blandt børn og i deres naturlige læringsmiljø på deres skole, fortæller Jesper Lundbye-Jensen.

”Vi ved, at læringen ikke slutter, når læringssessionen slutter. Det kan tage timer for nervesystemet at etablere og fasttømre hukommelsen, og indenfor det tidsrum kan hukommelsen påvirkes både positivt og negativt. I det nye studie blandt børnene i alderen 10 til 11 år har vi set, at fysisk aktivitet kan påvirke hukommelsen positivt. Tidligere undersøgelser blandt voksne viser os, at denne effekt er mest positiv, når den fysiske aktivitet får pulsen godt op, og når den placeres umiddelbart efter læringssessionen. Hvis der går en time, før man er fysisk aktiv er effekten på læringsudbyttet mindre, og hvis der går to timer, så er effekten på indlæringen væk. Men så er der selvfølgelig stadig alle de andre positive effekter ved motionen,” siger Jesper Lundbye-Jensen.

Derfor blev det floorball

Både løb og floorball er som aktiviteter nemme at implementere på en skole, mener Jesper Lundbye-Jensen. Valget faldt på floorball til denne undersøgelse, fordi det er en aktivitet, der benyttes i skolen, man får pulsen op af at spille floorball og spillet er kendetegnet ved, at børn kan deltage på næsten lige fod.

Studiet viste, at intensiteten blev meget høj, når børnene spillede floorball med hinanden. Børnene styrede selv intensiteten. 

”Det eneste, vi gjorde, var at kaste en bold ind, hvis bolden røg ud af banen. Det, der driver intensiteten, er, at de spiller på små hold og små baner. Det betyder også, at hver enkelt spiller fylder meget på holdet, og derfor er mere involveret og aktiv. Vi oplevede, at de børn, som spillede floorball, syntes, at aktiviteten var sjovere, end dem der løbetrænede med samme intensitet. Det opløftende ved resultaterne er, at typen af aktivitet ikke er afgørende for den positive effekt på hukommelse. Jeg tænker, at hvis begge dele har en positiv effekt, hvorfor så ikke vælge den aktivitet, man synes er sjovest?” siger Jesper Lundbye-Jensen.   

En artikel om projektet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift ”Frontiers in Human Neuroscience”.

Institut for Idræt og Ernæring og Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet forsker løbende i sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motorik, kognitive funktioner og læring. Med rådgivning søger centret at implementere forskning til praksis med henblik på at skabe trivsel, inklusion og fastholdelse i fysisk aktivitet.

Læs mere om rådgivning og implementering.

Emner