Inkluderende holdspil styrker børns deltagelse i idrætstimen

Hvis idrætstimerne domineres af de traditionelle boldspil er der risiko for at kun et fåtal af de elever, der er på banen, får boldberøring. Det drejer sig typisk om de elever, der kommer med forudgående kompetencer fra deres fritidsinteresser. Hvis spillet domineres af de boldstærke elever får de andre ikke en reel mulighed for at udvikle deres spil og færdigheder. Manglende boldberøring kan skabe en polarisering mellem eleverne og resultere i kedsomhed hos de elever, der er mindre aktive. Hvis ikke de ekskluderer sig selv fra spillet, ender de måske med at blive det af de dygtigere spillere.

Respekt for hinandens beslutninger på banen og i klasselokalet

Kan man overhovedet sikre, at holdspil i skolen ikke kun bliver en aktivitet for de boldsikre elever, men et sted hvor børnene, uanset forkundskaber, har mulighed for at deltage aktivt?

Det har Pernille Guldager Knudsen, ph.d.- studerende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet undersøgt ved at bruge spillet Ultimate Frisbee i sit projekt. Hun definerer det inkluderende holdspil som et holdspil, der tilbyder alle elever en mulighed for at kunne deltage kompetent. Et holdspil hvor sandsynligheden for at spillet domineres af få spillere mindskes. Det er også et spil, hvor der ikke må tackles, og hvor det ikke kun er de hurtige spillere, der kan opnå succes. Spillerne er nemlig afhængige af samarbejde med hinanden og af at kunne udnytte hinandens kompetencer (taktik, teknik, høj, lav, hurtig, snedighed etc.) for at kunne score.

- Det at der ikke er nogen dommer giver læring i forhold til selv at styrke handlekompetence, at kunne forstå fairplay regler og leve op til dem, at kunne respektere med- og modspilleres beslutninger og selv kunne agere hensigtsmæssigt. Når spillet ikke er voksenstyret, skal eleverne selv tage ansvaret, og det kan give dem nogle nye kompetencer. Men det er selvfølgelig en forudsætning at eleverne bliver klædt på til at kunne opnår denne handlekompetence, uddyber hun. 

På skolen i Nordvest skulle eleverne internt på hvert hold fordele spillets ansvarsområder mellem sig. Alle fik et ansvarsområde, som de var kaptajn for, og som derfor tilbød dem en mulighed for at deltage aktivt på holdet. Til hvert ansvarsområde hørte en mappe med en kort beskrivelse af spillet og det pågældende ansvarsområde. Spillet fulgte også eleverne i klasselokalet, hvor de fik undervisning i fairplay og "Spirit", som det kaldes i Ultimate Frisbee.

Undgå eksklusion med fast holdopstilling

Pernille Guldager Knudsen sørgede for, at eleverne spillede på faste hold over en periode. Det gjorde hun for at undgå de eksklusionsprocesser, der kan opstå i en holddelingsproces, men også for at spare tid og for at give eleverne rum til at fremme samarbejdet i en fasttømret gruppe.

-Jeg oplevede, at der i de 8 ugers forløb blev mindre og mindre behov for mig på sidelinjen, idet eleverne selv lærte at sætte spillet i gang, sørge for udskiftning, tælle points, afslutte spillet og afholde spiritcirkel, hvor man takker det modsatte hold for kampen. Det betød også, at mine ressourcer kunne blive rettet imod de hold eller de elever, der havde mest brug for min støtte for at kunne deltage på en god måde, fortæller Pernille Guldager Knudsen.

Inkluderende holdspil i den sundhedsfremmende skole

Pernille Guldager Knudsen fremhæver, at hun med sit projekt fokuserer på sundhed,

- Men sundhed på et socialt og mentalt niveau ud fra sociologiske og pædagogiske parametre. Der hvor det handler om deltagelse, om at evne at spille fair, om det at være en del af et hold og om handlekompetence i forhold til spillet og de andre deltagere, afslutter hun.

Projektet ventes helt afsluttet ved udgangen af 2017.