28. marts 2017

3. klasser skal have holdspil på skoleskemaet

Holdspil i skolen

Center for Holdspil og Sundhed er på vej med et nyt projekt for børn i 3. klasse. I projektet ”Spil bolden" er der fokus på småspil, som lærerne skal være med til at justere og opfinde i samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed. På overfladen kan det ligne kaos, når en hel skoleklasse kaster sig ud i forskellige småspil, men ved at skabe den rette involvering og intensitet for børnene, så kan det påvirke indlæringen i en positiv retning. Det skal nu undersøges nærmere – også hvordan det bliver en fast del af hverdagen på skolen.

frisbee

Projektet er for børn i 3. klasse. Formålet er bl.a. at fremme trivslen, øge motivationen for at deltage i bevægelsesaktiviteter og styrke skolepræstationen. Foto: Bo Kousgaard

”Overskriften er trivsel. Trivsel består af flere elementer såsom socialt samvær, sundhed og aktivitet og god skolepræstation. Holdspil kan være med til at skabe alle tingene,” siger Ida Laurent, som er ansat som ny rådgiver på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet, hvor hun arbejder på at rulle det første projekt ud til skolerne.

Projektet ”Spil Bolden” er for 3. og på sigt 4. klasser. Først skal deres lærere på kursus for at lære værktøjerne til at tilpasse holdspil og andre bevægelsesaktiviteter. Senere i forløbet skal lærerne på flere kurser.

Børnene testes motorisk, kognitivt og i deres præstation i skolen, og så skal de være aktive i tre gange 45 minutter ugentligt med forskellige småspil.

”I de første otte uger bliver det meget styret fra vores side. Vi bestemmer, hvad det er for holdspil, og hvornår de ligger på dagen. Men i de næste otte uger bliver det lagt mere og mere over til lærerne, og vi vil selvfølgelig stadig følge dem,” fortæller Ida Laurent.

Forskning og implementering foregår samtidig

Projektet skal starte med børnene i 3. klasse, følge dem ind på 4. klassetrin – og faktisk være et ”blivende projekt” på skolen, fortæller Ida Laurent.

Projektet er et projekt, som forener både forskning og implementering. Ofte er forskning og implementering adskilt af en halvleg eller slet ikke tænkt ind i samme forskningsprogram, men det er det i det her nye projekt.

Aktiviteter med høj involvering og puls

Det bliver ikke 11-mands fodbold, der skal spilles. Det er småspil tre mod tre, fire mod fire eller fem mod fem.

”Småspil giver større intensitet og involvering, og involveringen betyder, at de her børn får pulsen op. Vi hjælper lærerne med ideer til, hvad det kunne være for små-spil, men det er også tanken, at lærerne skal være med til udvikle og justere spillene,” siger Ida Laurent. Hun understreger, at selvom klasseværelset sagtens kan bruges til aktiviteter, så er der andre lokaler, der må i brug.

”Vi ved, at der skal en vis intensitet til for, at vi virkelig kan se det på indlæringen. Og det kan være svært at få pulsen op inde i klasseværelset, så det vil foregå udenfor, når man kan det. Men det kan også foregå i aulaen, hvis man ikke lige kan være i gymnastiksalen,” siger Ida Laurent.

Værktøjer til at justere spillet

Ida Laurent startede som ny rådgiver på Center for Holdspil og Sundhed den 1. februar 2017. Hun er cand.scient i humanfysiologi og idræt fra Københavns Universitet. Hun har mere tre års erfaring med at formidle forskning og holde kurser i fysisk aktivitet på skolerne efter den nye skolereform trådte i kraft i 2014. 

”Jeg kan godt se, at det kan ligne kaos, når børnene spiller. Men vi sørger for at give lærerne de redskaber, der skal til for at justere i de her spil, så de passer til hele klassen. Hvis man ser nogen, der keder sig, så er det, fordi det er for nemt eller svært for dem. Og så kan det være der skal en bold mere med, eller man skal flytte målet ind på midten. Og kurserne er også for lærere, som ikke er idrætslærere. Jeg glæder mig til samarbejdet med lærerne, for hvis jeg kan få lærerne til at tage imod det, så får de også eleverne med til det.”

Et af de værktøjer Ida Laurent bruger er ”Spilhjulet”, hvor man hurtigt kan overskue, hvordan et spil kan justeres.