Holdspil for seniorer kræver ingen idrætshal
Også seniorer er vilde med holdspil, og forskningen viser, at det er sundt på mange forskellige måder. Center for Holdspil og Sundhed vil nu uddanne personalet i seniorhuse, på aktivitets- og ældrecentre til at kunne stå for holdspilsaktiviteter. Den nye rådgiver på Center for Holdspil og Sundhed Anne Nistrup bærer anførerbindet på seniorområdet, og hun skal hjælpe med implementeringen i kommunerne. Hun har faktisk snydt lidt. Hun har nemlig allerede to års erfaring fra to af centrets projekter for seniorer, og de gode erfaringer glæder hun sig til at brede ud.
”Jeg har især ældrehatten på”, siger Anne Nistrup, som sammen med de to andre nye rådgivere er ansat i rådgivnings- og implementeringsenheden på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. Sammen skal de rådgive om blandt andet holdspil for seniorer.
Anne Nistrup ser muligheder i stedet for forhindringer for seniorer i at være aktive, og hun har nu til opgave at igangsætte aktiviteter for seniorer i kommunerne. Med sig har hun allerede to års erfaring med senioraktiviteter bl.a. igennem MotionsFloorball-projektet for 65- til 75-årige i BK Skjold og projektet for en ældre gruppe af seniorer – den ældste projektdeltager var 93 år - på tre aktivitetscentre i Københavns Kommune.
Beviset findes på video
Det første Anne Nistrup har kastet sig over er et nyt undervisningsmateriale, som skal klæde personalet på til at stå for holdspilsaktiviteterne. Det er f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som står for aktiviteterne i ældrecentre, seniorhuse og aktivitetscentre.
”Jeg ved fra tidligere, at personalet måske synes, det er udfordrende til at starte med, og vi skal naturligvis klæde dem på til at stå for aktiviteterne, så de føler sig trygge, motiverede og føler ejerskab. Vi ved også nu, at det kræver, at både ledelsen og personalet er med på ideen. Men jeg har jo set, at både deltagerne og personalet griner og hujer, når de kommer i gang, og bolden er i spil. Vi viser nogle gange nogle korte videoklip, når vi er ude og møde potentielle samarbejdskommuner. Der kan man se, at seniorerne får bevæget sig på en helt anden måde og har det sjovt med det, - og det giver blod på tanden hos dem vi møder.”
Se video: DR har lavet en optagelse fra Aktivitetscentret i Baldersgade af seniorer, der spiller holdspil.
Det kræver ikke en idrætshal
Det Anne Nistrup vil igangsætte for seniorer i flere kommuner kræver ikke en idrætshal.
”I projektet på de tre aktivitetscentre i Københavns Kommune var det fedt at se, at det kan lade sig gøre i deres egne lokaler. Der var nogle lamper, der hang lidt langt ned fra loftet, et klaver og nogle borde, vi kunne bruge som bander, og nogle søjler vi enten skulle spille udenom eller have med i spillet, men det kunne lade sig gøre. Og det var fedt at se, at de ældre rent fysiologisk havde en fremgang, men ikke mindst, at de havde stor glæde ved at være med. Det frembragte nogle gode minder fra deres barndom, fortalte de mig. Og når bolden var i spil, så glemte de deres begrænsninger. Men det er vigtigt, at vi underviser personalet i at justere aktiviteterne, så det passer til det enkelte sted, til den personalegruppe, der er på stedet og til de borgere, som de har. Holdspil skal tilpasses så det er inkluderende og sjovt.”
Plads til både holdspil og den tredje halvleg
Anne Nistrup er uddannet i folkesundhedsvidenskab, så hendes fokus er i høj grad på det sociologiske, selvom hun naturligvis også skeler til de testresultater, som fysiologerne bliver helt høje over.
”Det er vigtigt, at der er plads til den tredje halvleg. Det viste projektet i BK Skjold også. De skal have et sted, hvor de lige kan puste ud, og hvor de har mulighed for at snakke. Det er med til at styrke sammenholdet og for holdspils-ånden. Bottom line er, at vi i de tidligere projekter har set, at der bliver skabt nye relationer mellem deltagerne, når man er aktive sammen og kan vende verdenssituationen over en kop kaffe bagefter. De her seniorer har faktisk savnet at være aktive og ikke mindst har savnet et fællesskab og en forpligtelse over for nogle andre. Det kan give et fast holdepunkt, at der er nogen, der forventer man dukker op. Det er det fine ved holdspil, det kræver ikke meget, men det kræver, at man er på et hold.”
Ikke endnu et projekt
Den nye rådgivnings- og implementeringsenhed på Center for Holdspil og Sundhed med Bo Vestergård Madsen i spidsen er nu i gang med at finde de første kommuner til opstart af et nyt samarbejde.
”Jeg ser frem til at bruge vores forskningserfaring ude i virkeligheden og kunne lytte til, hvad det er for problemstillinger, de har i de enkelte kommuner – og tage udgangspunkt i det. Fastholdelse er også vigtigt for kommunerne."
De møder f.eks. de ældre i rehabiliteringsforløb på 12 til 16 uger, men de ældre borgere fortsætter måske ikke i aktivitetshuset.
"Så vi skal også se, om vi kan skabe et link til foreningerne, så træningen eventuelt kan foregå hos dem, eller i samarbejde med dem, eller andre frivillige foreninger og patientforeninger. Og så skal vi lade være med at kalde det et projekt. Tanken er jo nu, at det skal være et tilbud - et blivende tiltag,” siger Anne Nistrup.
Sammen med Anne Nistrup er der startet to andre rådgivere i rådgivnings- og implementeringsenheden. Det er René Andersen og Ida Laurent.
Etableringen af Center for Holdspil og Sundheds rådgivnings- og implementeringsenhed er blevet mulig i kraft af en uddeling på 16 mio. kr. fra Nordea-fonden.
Relaterede nyheder
Kontakt
Hvis du vil vide mere om holdspil for seniorer kan du kontakte:
Anne Nistrup, cand.scient.san.publ, Rådgiver
E-mail: anh@nexs.ku.dk
Telefon: 35 33 44 39
Holdspil på Aktivitetscentre
51 seniorer - mænd og kvinder - i alderen 65-93 år blev tilfældigt udvalgt til at spille enten alderstilpasset holdspilstræning med bold (n=25) eller styrketræning med håndvægte (n=26) to gange ugentligt i 12 uger på tre udvalgte kommunale aktivitetscentre. En tredje udvalgt gruppe fortsatte sine sædvanlige aktiviteter på to andre aktivitetscenter (n=21).
Deltagerne havde ingen eller kun begrænset erfaring med holdspil og andre idrætsaktiviteter. Det var et krav for inklusion i projektet, at deltagernes mobilitetsniveau ikke var afhængig af rollator eller kørestol. Holdspilstræningen blev spillet som intervalbaseret småspil på små baner med få deltagere på hvert hold.
Før og efter de 12 uger blev alle deltagere testet for deres fysiske funktionsniveau, og deltagernes livskvalitet, motivation og motiver for deltagelse blev undersøgt.