’Skyld og skam’ er ikke vejen til bedre træningsrutiner på forebyggelsescentret
’Motion på recept’ blev implementeret i Storbritannien i 1991 og det blev efterfulgt i Danmark i 2002. I dag eksisterer det på verdensplan. Men konceptet er ifølge Henriette Folkmann Hansen præget af en begrænset viden om forløbets betydning for forandring af træningsrutiner under træningsforløbet og i et længere tidsperspektiv. Hun satte sig derfor for at undersøge hvordan ”Motion på recept” og ”Holdspil på recept” organiseres og implementeres på Forebyggelsescenter Nørrebro og hvad der muliggør og begrænser forandringer i træningsrutiner hos deltagerne på træningsholdene og efter i et længere hverdagsperspektiv.
Henriette Folkmann Hansen forsvarede for nylig sin ph.d. afhandling om voksnes muligheder og begrænsninger for, at forandre træningsrutiner under og efter ’Motion på recept’ og ’Holdspil på recept’ på forebyggelsescenter Nørrebro. Studiet var en figurationssociologisk undersøgelse.
Figurationssociologi er udviklet af sociologen Norbert Elias og indebærer, at man analyserer samspillet mellem indbyrdes afhængige mennesker og hvordan deres samspil danner forskellige sociale afhængigheder, eller figurationer, der ændrer sig med vekslende magtbalancer.
Afhandlingen var en del af treårigt tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Center for Holdspil og Sundhed og Center for Sundhed i Københavns Kommune. I et år tilbød Forebyggelsescenter Nørrebro i København den traditionelle fitnesstræning og dernæst i et år holdspilstræning.
”Implementering af holdspil på forebyggelsescentret var efter trænernes opfattelse en udfordring og det skabte en vis modstand i begyndelsen”, fortæller Henriette Folkmann Hansen og fortsætter:
”Men forebyggelsescentret fik udviklet et holdspilskatalog og afsatte tid til, at trænerne hver anden uge kunne afprøve og udvikle aktiviteterne i fællesskab. Det var en proces de gennemgik og som endte med, at de i slutningen af interventionen, var langt mere positive i forhold til holdspil.”
Holdspilsdeltagere var drevet af lyst og gensidig forpligtelse
Fysisk aktivitet er essentiel i behandlingen af kroniske sygdomme, og regelmæssig fysisk aktivitet er en hjørnesten i forebyggelse og behandling af en lang række kroniske sygdomme. Offentlige tilbud er ofte relateret til gang, løb, cykling og klassisk fitnesstræning. Udfordringen er at engagere og fastholde mennesker til at være fysisk aktive og til at føre en aktiv livsstil.
I afhandlingen konkluderes det, at hvor deltagerne i ’Motion på recept’ opfattede træningen som en pligt, var deltagerne i ’Holdspil på recept’ mere drevet af en lystfuld tilgang, og også en forpligtelse overfor aktiviteterne såvel som deres medspillere. ’Holdspil på recept’ bidrog således i højere grad til at skabe og udvikle fællesskab.
Væk fra det individorienterede fokus
”Den allervigtigste pointe fra min afhandling er, at man skal gå væk fra at have et individorienteret fokus, hvor individet skal tage ansvar for egen træning. Det fordrer skyld og skam, når det ikke lykkedes.”
Henriette Folkmann Hansen forklarer, at det havde en stor betydning for deltagerne, at man fastholdt en fast struktur med træning, samme tid og sted og at der var en direkte overgang til et andet træningstilbud efter forløbet samt de relationer deltagerne havde i deres hverdagsliv.
Afhandlingens fund viser vigtigheden af, at lyst og glæde til aktiviteterne i et forløb, bliver en del af kommende politikker og anbefalinger. Holdspilsaktiviteter gør det ikke alene – hele organisationen skal understøttes”, forklarer Henriette Folkmann Hansen, som i afhandlingen også giver en række anbefalinger til det fortsatte arbejde på forebyggelsescentret:
- Inddrag det makropolitiske niveau for at forandre mesoniveauet og mikroniveauet
- Tag mere ansvar fra den enkelte
- Skab en organisering der fremmer udvikling af fællesskab
- Gå fra en pligtfyldt deltagelse til en lystfyldt deltagelse
- Indtænk deltagernes hverdagsliv i i træningsforløbene