30. maj 2018

Vi skal gøres os fortjent til at være en del af deres liv

Unge i udsatte boligområder

Hvordan støtter man bedst børn og unge i udsatte boligområder gennem styrkelse af personlige kompetencer, positive sociale relationer og samhørighed med samfundet? De spørgsmål diskuteres ved en konference på Center for Holdspil og Sundhed d. 19. juni, 2018. Bag konferencen står professor Reinhard Stelter og postdoc Knud Ryom, som i 2017 færdiggjorde sin ph.d. afhandling Unge, holdspil og medborgerskab med Reinhard Stelter som vejleder.

Medborgerskab træning samling

Holdspil besidder kvaliteter, som er til gavn for alle unge. Knud Ryom mener, at det også kan bruges aktivt til at forbedre situationen for unge i udsatte boligområder. Foto: Bo Kousgaard

Knud Ryom mener, at udsatte boligområder ofte er udskældte og fremhæves negativt i den offentlige debat. En debat, som efter hans mening bliver mere og mere skinger. Han interesserer sig for de unge mennesker, der bor og har deres daglige liv i de udsatte områder.

”Alt fra bulldozere til udgangsforbud har været i spil fra politisk hold. Samfundet synes blind for de succeshistorier, som faktisk også præger hverdagen i mange udsatte boligområder. Vi ønsker med vores konference at lægge vægt på løsninger af menneskelig karakter fremfor, bulldozere og håndjern. Hvad skal der til for at løfte dette område på en bæredygtig måde - og ikke bare håbe på, ‘at det kan bygges væk’. Der findes store udfordringer, men lad os i fællesskab finde ud af, hvordan vi bedst kan imødegå dem”, svarer han til spørgsmålet om, hvorfor konferencen er relevant.

Organiserede rammer sikrer bæredygtighed

Men hvad er det, holdspil kan skabe for de unge i udsatte boligområder? 

”Holdspil besidder nogle kvaliteter af fysisk, kognitiv, psykologisk og social karakter, som kan være til stor gavn hos alle unge. Med tanke på den situation som mange unge fra udsatte boligområder står i, synes behovet for holdspil og fysisk aktivitet kun endnu større. Men vi anbefaler, at det foregår i organiserede ramme, som kan sikre bæredygtigheden og engagementet i udsatte boligområder. Fællesskaber - såsom fodbold - kan blive de reelle alternativer til et liv på gaden, og det er sådanne forpligtende fællesskaber, vi oplever som vigtige i udsatte boligområder”, fortæller Knud Ryom.

Han mener, at det særligt er vigtigt at holde fokus på den positive voksenkontakt, som han fastslår, er alfa omega:

”Det at have en voksen i sit liv, som man kan dele ting med. Især emner, som ellers er svære at begribe, synes rigtig vigtigt. Derudover er det vigtigt at opbygge positive fællesskaber, som de unge kan blive en del af. Et sted man føler, at man hører til. Når først du som ungt menneske oplever, at her er en, som tror på dig, lytter til dig og udfordrer dig, samtidig med, at du føler du er en del af noget godt igennem et fællesskab, så ser vi, at de her drenge rykker sig.”

Livsduelighed er et centralt begreb

Knud Ryom arbejder med begreber som fællesskab, samarbejde, livsduelighed og medborgerskab, som han mener, er særligt vigtig i forhold til netop unge udsatte områder.

”Mange unge i udsatte boligområder oplevede vi som udfordret på disse områder. Dels fordi de indgår i ofte snævre og indadskuende fællesskaber med ligesindede, dels opleves det svært at samarbejde - og at indgå positivt i skolen. Derfor er det især de personlige kompetencer og livsdueligheden, der i nogen grad bliver udfordret af samfundsstrukturen. Det kan skabe en dårlig spiral, hvor det for mange desværre går ud over medborgerskabet og lysten til at være en del af normalsamfundet. Det er det, som vi gerne vil udfordre.”

Han mener, at man i høj grad kan rykke de unge med en højere grad af indsatser, som bygger på en forståelse af de unges udgangspunkt, lyst og behov.

”Vi skal finde en ny fællesorientering og bruge potentialet heri”, som han udtrykker det.  

Et budskab, som de begge gerne vil have frem til relevante beslutningstagere, men også praktikeren, som står med udfordringerne tæt inde på kroppen, og som gør et ’kæmpe stykke arbejde’. For Knud Ryom er det allervigtigste, at arbejdet foregår på deltagernes præmisser og ikke på hans.

”Vi skal gøres os fortjent til også at være en del af deres liv. Det går begge veje.”

Samtaler og involvering

Professor Reinhard Stelter fortæller, at coachingelementet, som han havde særligt ansvar for i projektet, kommer til at blive et væsentligt tema, på konferencen d. 19. juni.

”Det har vist sig, at coachingsamtaler i mindre grupper på omkring fem unge hver 2-3 uge over to skoleår har haft en betydelig og positiv indvirkning på de unge. Vi blev klar over, at frivilligheden var afgørende, idet de unge ikke så de voksne som myndighedspersoner, men som medmennesker, der kunne støtte dem i mange skole- og livsspørgsmål. Gruppecoaching var med til at styrke de unges selvværd og identitet i grænselandet mellem deres egen kulturelle baggrund og deres liv i Danmark. Koblingen mellem disse samtaler og involvering i fodboldklubkulturen viste sig at være en særlig styrke i projektet.”

I projektet deltogi alt 26 involverede coaches, som hver 14 dag igennen to år coachede drengenen - med temaer som blandt andre medborgerskab, kammeratskab, livskvalitet etc.

Udviklingen af drengenes selvopfattelse var signifikant, og det tilskrives især gruppecoachingforløbet.

Knud Ryom og Reinhard Stelter ser frem til, at konferencen afsluttes med et statement, som har til hensigt at påvirke debatten.

”Vi ønsker, at alle de kloge hoveder som er samlet på dagen, bidrager med hver deres kompetencer og perspektiv, så vi kan rykke dette område i en ny og mere positiv retning.”