Håndbold organiseret som småspil er både sjovt og sundt

Forekomsten af livsstilssygdomme er stigende. Antallet af mennesker med diabetes type 2 forventes at stige markant. Det er bevist, at regelmæssig deltagelse i fysisk aktivitet kan være meget gavnligt både som forebyggelse og som behandling af livsstilssygdomme.

Motion på recept er et koncept, der har været debatteret og i begrænset omfang afprøvet i Danmark. Frafaldsprocenten har dog været stor, og det er derfor vigtigt at identificere grene af fysisk aktivitet, som kan virke både motiverende og fastholdende på deltagerne. Tidligere studier har påvist, at et socialt element kan virke fastholdende, og at holdspil på små baner med færre deltagere har en række sundhedseffekter.

Nu er de fysiologiske effekter af håndbold på små baner undersøgt i et forskningsprojekt på Center for Holdspil og Sundhed. Studiet er det første ud af en række motionshåndboldstudier, der undersøger effekterne af motionshåndboldstudier, hvor CHS samarbejder bredt med andre NEXS forskere og eksperter på SDU om at undersøge effekterne af håndbold på forskellige grupper.

Håndboldtræning to gange om ugen

Ca. 40 utrænede kvinder deltog i studiet, hvor de trænede håndbold i 12 uger. De trænede to gange om ugen i 70 minutter. Træningen bestod af 12 minutters opvarmning fulgt af 4x10 minutters spil 14 meter bred og 19 meter lange bane – med tre minutters pause mellem hvert sæt.

Therese Hornstrup Bondebjerg, ph.d. studerende i Integrativ  Fysiologi på Københavns Universitet står bag det nye studie og siger om formålet:

”Vi ønskede at undersøge, hvorvidt håndbold organiseret som spil på små baner bidrog til øget velvære og motivation hos deltagerne samt om en række sundhedsparametre blev stimuleret positivt gennem den 12-uger lange intervention.”

Deltagerne ændrede ikke noget i deres diæt eller øvrige fysiske aktivitet under interventionen, men skulle undgå udmattende fysisk aktivitet to dage op til testdage, undgå alkohol i 24 timer og koffein i 12 timer før testdagene.

Positive resultater i forhold til både fysiologi, velvære og motivation

Der blev, under studiet, lavet et omfattende batteri af fysiologiske tests. Dertil kom trivselsmålinger foretaget med spørgeskemaer.

Resultaterne af de 12 ugers træning viste en markant forbedring af kvindernes knogler i hofteområdet. Knogledensitet svækkes med alderen og især er rygsøjle og hofte vigtige områder at styrke i forbindelse med forebyggelse af osteoporose (knogleskørhed). Kvinderne opnåede også en større muskelmasse, hvilket bidrager positivt til deres stofskifte. Kvindernes forbedrede derudover deres præstation i en løbetest, kaldet  Yo-Yo interval udenholdenhedstest.

”Håndbold på små baner er en intervalidrætsgren med højintense aktioner og pulsfrekvenser, der i perioder kommer op på over 90 procent af makspuls. Der var både effekter på motivation og velvære samt en række fysiologiske effekter, blandt andet fik deltagerne en øget knogledensitet, større muskelmasse og øget kapacitet i forhold til at løbe længere, fortæller Therese Hornstrup Bondebjerg.

Kvinderne svarede i spørgeskemaundersøgelsen, at deres oplevelse af trivsel var steget. De havde blandt andet større mental energi og følte en generel forbedring i forbindelse med velbefindende. Samtidig var deres motivation til fysisk aktivitet blev større.

Til spørgsmålet om, hvad studiet kan bruges til at vise svarer Therese Hornstrup Bondebjerg:

”At håndbold organiseret som småspil er sjovt og sundt. Alle kan være med, da man ikke nødvendigvis skal have forudgående fysiske eller tekniske kompetencer for at spille med. Vi håber, at resultaterne sammen med andre håndboldstudier/holdspilsstudier vil være med til at få flere mennesker til at bevæge sig.”

Professor i Sport og Sundhed på SDU, Peter Krustrup, er leder af Håndbold Fitness projektet og er vejleder for Therese Hornstrup Bondebjerg sammen med NEXS-professor Lars Nybo. Han er meget glad for forskningssamarbejdet mellem KU og SDU: 

”Vi synes det er vigtigt og spændende at evidensbasere forskellige motionskoncepter og har i et godt og tæt samarbejde mellem KU og SDU afviklet 3 store Håndbold Fitness træningsstudier med det formål at kortlægge fitness- og sundhedseffekterne af motionshåndbold for forskellige målgrupper. Resultaterne for de unge kvinder viser, at Håndbold Fitness er en alsidig og motiverende træningsform og vi ser frem til snarest at offentliggøre resultater for 18-30 årige mænd og for 35-50-årige kvinder med forhøjet risiko for livsstilssygdomme", fortæller Peter Krustrup.

Emner