Visionskommuner har bevægelse på dagsordenen

Tillykke med den nye aftale med Gentofte Kommune. Hvad består en aftale med en visionskommune af?

- En visionsaftale tager udgangspunkt i en fælles overordnet målsætning for, hvor mange flere idrætsaktive der skal aktiveres i den pågældende kommune over de fem år, hvor aftalen løber. Målene tager udgangspunkt i de foreliggende tal i kommunen, eller de kan bero på en undersøgelse, der iværksættes.

DIF og DGI’s forventning er at der minimum skal aktiveres 10% flere borgere. Hvis idrætsdeltagelsen ligger på 61%, så skal vi minimum nå op på 67% når aftalen udløber. I den overordnede målsætning vil der også være et mål for, hvor mange flere medlemmer der skal tilgå de lokale foreninger. Der vil dermed være fokus på 75% målsætningen, men også at foreningslivet skal tage deres del af dem, der aktiveres, så vi også arbejder for 50% målsætningen.

Dernæst beskriver aftalen, hvordan vi vil arbejde for disse mål gennem to spor. I det ene spor ser vi på, hvordan vi strukturelt kan arbejde med rammevilkårene for idræt og bevægelse i kommunen. I det andet spor udpeger vi sammen med kommunen en række målgrupper eller arenaer, hvor vi specifikt vil arbejde i indsatser, eksempelvis i et boligområde eller med målgruppen: teenagere.

Derudover indgår følgende:

• Økonomi og ressourcer: Hvordan opnås de nødvendige ressourcer, der skal muliggøre arbejdet?
• Kommunikation: Hvordan vil vi arbejde med kommunikation og markedsføring?
• Organisation: Hvordan beskrives organisationen?

Aftalen underskrives af borgmesteren og formændene for DIF, DGI og den lokale DGI landsdelsforening.

”En visionskommune skal få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til målet.” Det fremgår af jeres introduktion til arbejdet med visionskommuner. Hvad betyder det for den enkelte kommune i praksis?

- Det betyder i praksis, at mere eller mindre alle forvaltningsområder i kommunen forpligtes gennem aftalen såvel i forhold til politik og strategier som i forhold til indsatser. Arbejdet skal være forankret centralt i kommunen, og indsatsen skal skabes ud fra politiske, strategiske og ressourcemæssige parametre udfra gennemarbejdet datamateriale. For hvert initiativ opstilles mål og delmål, som løbende kan justeres.

Hvis der for eksempel iværksættes en indsats i et specifik boligområde eller landsby, så har Teknik- og Miljøforvaltningen ansvaret for, at den nødvendige infrastruktur (stier, veje parker, p-pladser m.m.) findes. Sådan forstået, at adgangen til rum og rammer for aktivitet er så nem og attraktiv som muligt.

Sundhedsforvaltningen kan arbejde med at sikre, at der eksistererer relevante sundhedstilbud i området, og at de er koordineret med de lokale foreninger således, at vi kan fastholde borgerne i et aktivt liv.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ansvaret for at foreningslivet har optimale rammevilkår, der gør det muligt og spændende for dem at arbejde for at få nye målgrupper ind i foreningslivet.

Børn- og Ungeforvaltningen kan sikre at åbenskole-samarbejdet med foreningslivet virker så optimalt, at alle børn og unge introduceres til de lokale tilbud.

Sidst og ikke mindst så har vi i DIF/DGI sammen med andre organisationer ansvaret for at det lokale foreningsliv mobiliseres og udvikles til at byde nye målgrupper velkommen.

Hvordan er indsatsen organiseret i den enkelte visionskommune?

- Der arbejdes med 3 niveauer:

1.  En politisk følgegruppe, som består af centrale kommunale politikere, typisk med borgmesteren eller en rådmand i spidsen. Næstformanden for DIF eller DGI. Formanden for den lokale landsdelsforening og der, hvor det giver mening formanden for Idrætsråd/samvirke m.v. 
2. En administrativ styregruppe, som består af kommunens direktion eller bred repræsentation fra denne. Direktøren fra den lokale landsdelsforening, projektlederen for den fælles kommunale enhed og evt. direktøren for idrætsråd/samvirke. 
3. En projektorganisation, som sammensættes af en række nøglepersoner fra de forskellige forvaltninger, DIF, DGI m.fl., som er centrale for de forskellige indsatser. Der ansættes en fælles projektleder, som har ansvaret for at inddrage de centrale personer.

Målsætningen lød fra starten på 15 visionskommuner, hvor mange kommuner har indtil videre sagt ja til at være med og er målet stadig det samme?

- Målet er stadig 15. Den store interesse fra kommunerne betyder dog, at DGI og DIF vil overveje, om det er muligt at øge dette tal. Der er skrivende stund underskrevet 3 aftaler med Ikast-Brande, Gentofte og Frederiksberg. Vi forventer at kunne underskrive aftaler med Aalborg, Esbjerg, Holstebro, Svendborg og Skive inden årsskiftet. Derudover er der indledt indledende drøftelser med Silkeborg Kommune.

Hvilke målgrupper satses der på gennem visionskommunernes indsats, og hvordan nås disse målgrupper?

- Generelt kan det siges, at der fokuseres på de målgrupper, hvor idrætsdeltagelsen er lavest. Det vil sige unge og voksne, som har lav indkomst og ingen eller en kort uddannelse. Disse målgrupper arbejdes der hovedsageligt med gennem indsatser, som er rettet imod specifikke områder, hvor denne gruppe er bosat. Derudover er det centralt at arbejde med, hvordan vi kan mindske frafaldet blandt de helt unge gennem blandt andet indsatser i samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner. Slutteligt vil der mere eller mindre i alle aftaler være indsatser, der er målrettet seniorer, som har forladt arbejdsmarkedet.

Hvilke samarbejdsflader ser du med Center for Holdspil og Sundhed ift. arbejdet med visionskommuner?

- Center for Holdspil og Sundhed er en central samarbejdspartner i forhold til næste alle de oplistede målgrupper og indsatser. Der er rigtig gode muligheder for fremme holdspil som aktivitet, og det samarbejde er allerede sat i gang. Samtidig giver den vidensbaserede metode, som Center for Holdspil og Sundhed benytter være med til at give inspiration til arbejdet med andre former for aktiviteter.

Læs mere om kommunesamarbejde i Bevæg dig for livet.