6. juni 2017

Vi bliver ved til vi segner

Floorball og fællesskab

Selvom det er mandag formiddag er stemningen munter, når de 8 ud af i alt 11 holdspillere, fra Boldklubben Skjold i København, mødes kl. 10 i Nørrebrohallen. Spillerne er alle kvinder over 65 år, som har fundet et fællesskab i at spille MotionsFloorball op til tre gange om ugen. De siger, at de ikke går op i, hvem der vinder og hvem der taber. De holder heller ikke styr på antallet af scorede mål. Alligevel er jublen, når det lykkes at få bolden i nettet, ikke til at tage fejl af.

Nicolina på 66 år (forrest i lyseblå t-shirt) havde brug for, at der skulle ske noget, da hun stoppede med at arbejde. Nu spiller hun MotionsFloorball op til tre gange om ugen i Boldklubben Skjold. Foto: Heidi Pagaard

”Nu smadrer vi dem, ikk’ os”, ler én af kvinderne, mens stavene samles op fra gulvet og de gør klar til kamp efter opvarmningen. Tonen er festlig - og der grines højlydt. ”Ej, men du er også så pivet”, siger en anden kærligt til en af sine medspillere, da hun brokker sig lidt over en skavank. Man mærker tydeligt, at her er tale om en flok, der godt kan lide hinanden, og ikke går ad vejen for lidt godmodigt drilleri.

Der spilles Floorball - fire til fem omgange af 7 minutter, imellem omgangene holdes 4 minutters pause. Og de går til den på banen, kvinderne.

3. halvleg

I pauserne snakkes der om alt fra nyligt overståede operationer til aktiviteter fra den netop forgangne Kristi Himmelfartsferie.

Pauserne eller den 3. halvleg er vigtig for kvindernes fællesskab og en del af grunden til, at de kommer til træningen. Foto: Heidi Pagaard

Før kampen har Nicolina på 66 år fortalt, at de går meget op i at holde tiden, så de også får deres 3. halvleg, som pauserne kaldes.

Da Nicolina stoppede med at arbejde syntes hun, der skulle ske noget, så hun meldte sig, via en annonce i avisen, til et forskningsprojekt på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Projektet løb over 12 uger og indebar træning i MotionsFloorball.  Efter projektets afslutning fik kvinderne hjælp af Boldklubben Skjold til at fortsætte træningen på holdet.

”Jeg synes bare, det er megasjovt, så jeg laver aldrig andre aftaler på de formiddage, hvor vi træner”, fortæller Nikolina.

Et nyt fællesskab

Anne, der er 71 år, var lige blevet enke og flyttet fra Humlebæk til København, hvor hun ikke havde det store netværk, da hun faldt over avisannoncen.

”Jeg har KOL”, fortæller Anne. ”Derfor vidste jeg jo godt, at det med at få motion er vigtigt. Før gik min mand og jeg til styrketræning, og det var sjovt, fordi vi gjorde det sammen. Men jeg havde brug for at finde et nyt fællesskab”.

Anne forklarer videre, at det med at have holdkammerater især virker, hvis man går og har lidt ondt af sig selv. Så er det rart at have noget at komme afsted til. 

Holdet ses også til aktiviteter udenfor træningen, blandt andet afsluttes sæsonen altid med en fælles frokost.

”Vi er meget forskellige, men vi har det rigtigt sjovt. Vi bliver ved, til vi segner”, siger Anne.

Holdet er stadig åbent for nye deltagere

”Det kan være enormt svært at finde et hold, der passer til vores aldersgruppe – og som ikke er på et teknisk alt for højt niveau”, siger holdleder Anne-Grethe Lange.

”Vi vil gerne fortsætte, og det gør vi, så længe vi kan samle deltagere”.

Er du interesseret i at spille med kvinderne, høre mere eller bare komme og kigge på, kan du finde Anne-Grethe Langes kontaktoplysninger i kontaktboksen her på siden, eller finde mere information på Boldklubben Skjolds hjemmeside. Alle er velkomne!