Håndbold skal være en sport man kan dyrke fra vugge til grav

En ’sivepunktering’.  Sådan beskriver generalsekretær Morten Stig Christensen medlemsudviklingen indenfor håndbolden og henviser dermed til den stilfærdige, men alvorlige udvikling i frafaldet, som ikke tidligt nok fik advarselslamperne til at blinke hos lederne i Dansk Håndbold Forbund (DHF). 

”Først og fremmest er det der karakteriserer håndbolden som idræt i Danmark, at vi er et af de specialforbund, som er mest hægtet op på foreningslivet. Håndbolden er bundet op på foreninger. Det er et faktum, der gør, at vi som sport er meget afhængige af udviklingen. Når foreningslivet er trængt, så er traditionelle idrætter som fodbold og håndbold og andre, hvor stort set alle deres aktiviteter ligger i foreninger, også hårdt ramt. Vi rammes i perioder af medlemsfrafald og det har været tilfældet i håndbolden i mange år.”

Men de senere år har forbundet haft et stort fokus på at vende den negative tendens. Der er især blevet sat turbo under udviklingsafdelingen med nye koncepter som f.eks. håndboldfitness og Five-a-side. Udvikling af håndbolden er ifølge Morten Stig Christensen nemlig et nøgleelement, hvis sporten fortsat skal have kulturel betydning i den danske idrætsverden og i samfundet.  For håndbolden har fået meget forærende, mener han:

”Hvis du går tilbage vil hvert årti have haft deres herrelandshold eller damelandshold. Der har været masser af helte, og håndbold har været en naturlig del af tv-udbuddet. Andre idrætter har måske ikke haft de samme rødder i kulturen. Op gennem 60’erne blev der bygget typehaller i hver en lille by rundt omkring i Danmark. Det var jo det naturlige sted at gå hen, hvis man ville have en fritidsaktivitet. Det var på kanten af at afløse forsamlingshuset på en eller anden måde. Derfor blev idrætsgrene som badminton og håndbold nogle af de idrætter, som kom til at stå stærkt, fordi hallerne blev designet, så der var håndboldbaner på 20x40 meter og så badmintonbaner på tværs.”

Men udbuddet af fritidsaktiviteter er siden boomet, og det mener Morten Stig Christensen, er én af forklaringerne på det faldende medlemstal i foreningerne. Det at gå til en holdsport i en forening konkurrerer med et hav af andre tilbud - og med internettets komme er mange af tilbuddene i stigende grad fleksible.

”Hvis de ikke synes, at det fællesskab vi giver dem, er det de gerne vil have – jamen så shopper de jo videre”, siger han.

En del af fællesskabet

Men hvad er det egentlig ved foreningslivet i Danmark, der så vigtigt at kæmpe for? Og hvorfor er det vigtigt, at få medlemstallet til at stige?

”Man ser jo fodbolden arbejde med mange af de samme ting. Man ser, hvordan de, ligesom os, kæmper for at få ændret nogle ting. Det gør vi jo, fordi vi mener, at foreningslivet betyder så meget for vores dannelse, som mennesker. Jeg tror ikke, ét eneste af de mennesker, der har brugt en stor del af sit liv i foreningslivet – hvad enten, der er idræt, musik, sang, spejder eller andre fællesskaber af foreningskarakter - ikke vil sige, at det har påvirket dem ekstremt meget. Deres holdning til livet, holdningen til andre mennesker, holdningen til sig selv, holdningen til fællesskaber og andre etniciteter, store, små, tynde, tykke. Vi bliver jo en del af fællesskabet, når vi er sammen på den måde. Derfor synes vi, det er sindssygt vigtigt at kæmpe for foreningslivet og foreningstanken.”

Det har vist sig, at håndbolden blandt andet har svært ved at fastholde de unge, der lige har forladt skolen og er på vej videre i uddannelsessystemet. De unge – især pigerne – vælger ofte fritidsaktiviteterne fra for målrettet at koncentrere sig om gode resultater i skolen. Morten Stig Christensen mener, at løsningen ligger i formidlingen til de unge. At give dem budskabet om, at foreningslivet er det helle, der netop kan hjælpe dem med at få skabt de gode uddannelsesresultater. Her skal både uddannelsesinstitutioner forældre og foreninger på banen og arbejde sammen om at skabe fleksible tilbud til de unge, så håndboldklubben ikke bliver endnu en stressfaktor og endnu et sted, hvor de unge skal præstere.

Hånd og bold

Morten Stig Christensen peger på, at det at dyrke håndbold, sagtens kan gøres mere fleksibelt. Det handler om at finde andre måder at spille på. Det skal være muligt at spille både inden- og udendørs, på små baner, med færre spillere og med forskellige typer bolde. Han ønsker også, at der tænkes mindre traditionelt omkring det at spille håndbold. For som han siger:

"Alle spil, der har med hånd og bold at gøre jo en slags håndbold."

Han fremhæver blandt andet høvdingebold, som et sjovt  og tilgængeligt hånd og bold spil.

”Vi er så stærkt medieeksponeret – så hver december og januar sidder der jo en million mennesker ad gangen og ser på de her håndboldkampe, når kvinde – og herrelandsholdet spiller i de respektive måneder. Men når vi siger håndbold, så er det så stærkt indgroet hos folk, at håndbold består af ekstremt veltrænede, disciplinerede mennesker, som spiller efter en masse systemer, og som banker ind i hinanden. Den slags håndbold er jo absolut ikke velegnet til børn og unge - og bestemt heller ikke til de, der er på den anden side af de fyrre. Det kan man jo slet ikke holde til, det er heller ikke sjovt. Det rammer meget, meget præcist ind i, hvilke udfordringer, det er, vi står med. Det er simpelthen en kulturændring, der skal til. En stor supertanker, der skal vendes.”

Håndbold er også for dem over fyrre

Morten Stig Christensen brænder især for at skabe flere tilbud til de voksne, der har
rundet 40 år.

”Det jeg synes, vi har allermest brug for, er at få knækket den der gordiske knude med personer + 40. Både, at de kan komme tilbage til håndbolden, og at de som aldrig har spillet håndbold før, også kunne have lyst til at spille. At de ikke bliver skræmt, af det de ser. Vi vil gerne have håndbold på listen over nytårsforsæt, så også højt oppe på listen, det har vi ikke været før. Perspektiverne i at spille håndbold af sundhedsmæssige årsager og for fællesskabet – den gruppe vil jeg gerne gøre stærkere.”

Han er i øvrigt selv en del af den målgruppe og har oplevet, hvor svært ved at fortsætte med at spille håndbold på Fyn, hvor han bor. Derfor spiller han nu meget fodbold og beach-volley, hvor der er flere tilbud til målgruppen.

Udviklingsarbejdet skal rodfæstes

DHF er glade for, at det hårde udviklingsarbejde endelig ser ud til at bære frugt. Det har været en lang proces og et stort arbejde for de udviklingskonsulenter, der har været ude i klubberne med de nye koncepter.

”Aktiviteterne er jo ofte bygget op omkring nogle ildsjæle, som starter noget op. Håndboldfitness er et godt eksempel. Den dag ildsjælen af en eller anden årsag ikke er med mere, så risikerer vi, at aktiviteten falder væk, fordi den ikke har fået rodfæstet sig i foreningen. Det er ikke sådan, at bestyrelsen siger: sikke en katastrofe, hvad gør vi nu? Fordi det har været sådan en aktivitet båret af nogle enkelte ildsjæle. Det arbejder vi meget med, at selvom ildsjælen stopper, så vil aktiviteten stadig fortsætte.”

En del af det, nævner han, handler om at flytte ressourcer – om at frigøre kræfter fra regneark og drift, som i stedet kan bruges til udvikling i den enkelte forening. Morten Stig Christensen drømmer om lidt friere tøjler og lidt mere tillid fra kommunernes side, så alle de idéer der er derude, også kan få lov til at blomstre.

Passion, oplevelser og udvikling knækker kurven

”Det er fedt – fantastisk, at vi endelig har knækket kurven med nye medlemmer. Det har vi sgu gået og ventet på i nogle år, fordi vi synes, at vi har lavet en massiv indsats. Vi er jo nok et af de forbund, som har brugt flest midler på det her. Og jeg tror, at det er den massive indsats, vi nu ser resultaterne af. Det med medlemstal er jo bare pejlemærker. De tal fortæller jo ikke noget om håndbold er sjovt eller godt. De fortæller bare noget om, hvorvidt vi har fat i de oplevelser, vi bør kunne tilbyde i forhold til visionen for vores sport.”

Han tilføjer, at det voksende medlemstal har givet et boost til alle de konsulenter og andre, der har arbejdet hårdt for at få det til at ske.

”Det handler jo om, at vi stadig gerne vil kæmpe for, at det jeg kalder hånd og bold, faktisk er en sport, som har så meget at tilbyde. Den historie og det budskab vil vi gerne bredere ud med, så folk forstår, at de kan få sindssygt mange spændende oplevelser uanset alder, etnicitet, religion, hvad som helst. Det er det vi kan - og det vi er gode til.”

Morten Stig Christensen synes i det hele taget, at de er nået rigtig langt. Han femhæver blandt andet relationerne til de forskningsbaserede institutioner, som har bibragt evidensbaseret viden at arbejde ud fra. Han er stolt af den brede vifte af aktiviteter, der er blevet udviklet som foreningstilbud.

”Vi er så tæt på faktisk at kunne sige, at vi har knækket kurven, det er et lille gennembrud og det er altid svært sige, hvornår sådan et gennembrud kommer. I den proces, der handler det jo om, for mig og os der sidder herinde, hele tiden at være positiv overfor de folk, der står med fingrene i håndbolddejen rundt omkring. For de knokler virkelig for at få det her vendt.”

Dansk Håndbold Forbund vil gerne have blik for den gode oplevelse med håndbolden. En oplevelse, som skal være for alle.  For Morten Stig Christensen er visionen klar:

”Min store forhåbning er, at vi kan gøre håndbolden til en sport, man kan dyrke fra vugge til grav. Passion, udvikling og oplevelser er det stof, som vores håndbold skal væves af, og som jeg tror gør den langtidsholdbar.”

For Morten Stig Christensen er visionen klar:

”Min store forhåbning er, at vi kan gøre håndbolden til en sport, man kan dyrke fra vugge til grav. Passion, udvikling og oplevelser er det stof, som vores håndbold skal væves af, og som jeg tror gør den langtidsholdbar.”