Vi blev ret gode til at lege

Det var lidt som at skulle starte helt forfra

Først blev hun lidt skræmt ved tanken, for som hun siger ”hvordan kan man egentlig træne andre i holdspil, når man aldrig i sit liv selv har dyrket det? Der stod hun med sine mange års faglighed som fysioterapeut, og skulle spille holdspil med borgere, der var udfordret af diagnoser som KOL, diabetes, hjertelidelser eller overvægt. Borgere som måske slet ikke tidligere i deres liv havde været fysisk aktive.

”Det var lidt som om, jeg skulle starte helt forfra, det fylder jo, når man pludselig skal gøre tingene anderledes,” fortæller fysioterapeut Britt Deckers Skibild om hendes reaktion, da Forebyggelsescenter Nørrebro skulle implementere holdspil, som en del af et forskningsprojekt.

”Jeg er ikke selv boldspiller, så jeg havde meget modstand, tvivlede på min egen troværdighed som træner, og jeg tænkte også på borgerne, at vi måtte vælge nogle ud, der kunne være med – rent fysisk”.

Britt Deckers Skibild overvandt sin usikkerhed med hjælp fra kolleger, som var gode til at spille holdspil, og som var gode til at opfinde nye spil, hvis den igangværende aktivitet ikke fungerede.

”Vi øvede os meget, og brugte rigtig meget tid på at forsøge at sætte os i borgernes sted, når vi skulle planlægge det enkelte spil. Vi blev ret gode til at ’lege’ os til, hvordan det kunne gribes an,” fortæller Britt. Det var nemlig ikke helt ligetil for borgerne at gå fra en individuel træningsform til at skulle forholde sig til regler og med/modspillere på en bane.

Holdspil som eneste tilbud

Mens forskningsprojektet stod på, var holdspil det eneste tilbud til borgerne på forebyggelsescentret. Det havde sine ulemper, fordi en del af borgerne ikke helt kunne se sig selv dyrke holdspil. ”Måske havde de aldrig prøvet det før, eller måske blev de altid valgt sidst, når der skulle sættes hold i skolen, så det kunne også være en udfordring for dem at komme i gang. Men vi fik overtalt mange til at prøve det af, og en stor del fortsatte da også, når de fandt ud af, hvor sjovt det var.”

Britt Deckers Skibild fortæller dog videre, at selvom de stadig spiller holdspil i Sundhedshuset, har de indset, at det skal kombineres med andre aktiviteter, hvis alle skal have noget ud af det. Derfor kombineres holdspillene nu med for eksempel fitnesstræning eller cirkeltræning.

”Det mest positive ved holdspillet er nok, at borgerne har været mere nysgerrige på hinanden og har fået oplevelsen af at være en del af et hold, ” fortsætter hun.

 At se muligheder fremfor barrierer

Selvom Britt Deckers Skibild indledningsvist følte sig udfordret på sin faglighed, og det var en svær mental proces at implementere holdspil som en alternativ fysisk aktivitet, føler hun, at hun har fået meget ud af forløbet.

”Jeg tænker, at jeg godt kunne tænke mig, at jeg have set færre barrierer og flere muligheder, at jeg indledningsvist havde været mere nysgerrig end skeptisk, ” afslutter hun.