To drikke har samme effekt for motionister
Mange idrætsudøvere tager lige en til højrebenet i form af energidrik i forbindelse med træning. Institut for Idræt og Ernæring har sat gang i den første undersøgelse på området. Og det endte uafgjort mellem to populære drikke.
Hvis drikkedunken er fyldt med andet end vand, eller du bare er nysgerrig på de flydende væsker i forbindelse med træning, så læs videre her.
Københavns Universitet har nemlig undersøgt effekten af en sukkerholdig drik sammenlignet med en proteinholdig.
137 personer har været med i forsøget i 12 uger. Deltagerne var både mænd og kvinder, og gennemsnitsalderen var 42,5 år. Alle var det nogen som ”kun” har dyrket motion på et lavt eller moderat niveau f.eks. med cykelture til og fra arbejde indtil forsøget startede.
Energidrik lige inden sengetid
De blev samlet i tre idrætsforeninger for at spille fodbold to til tre gange om ugen. Lige efter træning og igen lige inden sengetid skulle den ene gruppe med 49 deltagere drikke en sukkerholdig drik, mens den anden gruppe på 50 deltagere drak en proteinholdig drik.
”De synes, det var ret specielt lige i starten. Det var især det her med at skulle drikke lige inden, man skulle i seng, som de synes var svært, men de vænnede sig til det,” fortæller Jonas Tybirk, akademisk medarbejder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Grunden til at indtaget lå efter træningen var for at undersøge, om det kunne øge træningseffekten og øge muskelmassen.
Kost, kondition og reaktion
Forsøget var et såkaldt ”maskeret forsøg”, hvor deltagerne ikke vidste, hvad der var i drikkedunken. 38 af deltagerne var i en kontrolgruppe. De trænede ikke og fik heller ikke smagt på drikkene i forsøget.
Deltagerne har også skrevet deres kostindtag ned over tre dage á to omgange.
Deltagerne fik f.eks. taget blodprøver for at undersøge blodværdier, de fik en hel-krops-scanning for at undersøge knoglemasse, muskelmasse og fedtprocent, og så var de igennem en reaktionstest på en lille løbebane, en yo-yo-test for at måle kondition, en agiliti T-test, for at måle hurtighed og stående længdespring for at få et billede af muskelstyrken.
Uafgjort
Men det endte uafgjort mellem sukker- og proteingruppen. De fik cirka det samme ud af træningen målt på f.eks. tabt kropsfedt, øget muskelmasse og knogletæthed. Der var ingen mærkbar forskel i blodværdier såsom kolesterol- og insulin-niveau.
”Der var små forskelle mellem grupperne, men de er ikke signifikante, hvorfor der ikke kan defineres en forskel. Min vurdering er, at udøverne skal træne mere, for at vi kan se en forskel mellem indtag af sukker og protein, og at de nok også skal træne mere, for at få en mærkbar effekt af indtaget,” siger Jonas Tybirk.
Populært projekt
Da projektet startede var der 350 henvendelser fra personer, der gerne vil være med. 174 kom med i forsøget og 137 gennemførte. Flere af deltagerne træner stadig.
Relaterede nyheder
Kontakt
Jonas Tybirk, Akademisk medarbejder
jtn@nexs.ku.dk
Telefon: 35 33 44 42
Om projektet
Motionsfodbold og effekten af sportsdrikke
Formålet var at undersøge effekten af forskellige sportsdrikkepå helbred, kropssammensætning og fysisk præstationsevne for utrænede kvinder og mænd, i forbindelse med 12 ugers motionsfodbold.
Ingen fast motion i to år før projektet
141 utrænede kvinder og mænd i alderen 30-50 år deltog i projektet. Deltagerne måtte ikke have dyrket regelmæssig motion i de seneste 2 år. Det vil sige, at de ikke har dyrket organiseret idræt i en forening eller lignende mere end én fast dag om ugen.
Det spillede ingen rolle om de tidligere havde spillet fodbold, eller aldrig havde rørt en bold. Bare motivationen for at deltage i træningen var der.
Forsøgspersonerne blev fordelt tilfældigt ved lodtrækning til én af tre grupper.
- motionsfodbold og proteindrik
- motionsfodbold kulhydratdrik
- inaktiv kontrolgruppe
I træningsgrupperne skulle deltagerne umiddelbart efter hvert træningspas indtage enten en proteindrik eller en kulhydratdrik. Desuden fik de en drik med hjem, som de indtog inden de gik i seng.
Motionsfodboldtræning
Forsøgspersonerne skulle træne 2-3 gange om ugen af ca. 60 minutters varighed. Træningen bestod af fodboldspecifik opvarmning, samt basal tekniktræning, hvorefter der blev spillet små kampe af 5 minutters varighed. Som standard var der 5 spillere på hvert hold.