6. januar 2016

Fodbold skal hjælpe kvinder med kræft

Forskning

Professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed har netop modtaget 1,5 mio. kr. til treårigt forskningsprojekt i rehabilitering af kræftramte kvinder ved hjælp af motionsfodbold.

Lyserød Lørdag

Center for Holdspil og Sundhed har tidligere været med til at sætte fokus på kampen mod brystkræft - her centrets hold der deltog i DBU og Kræftens Bekæmpelse's arrangement Lyserød Lørdag, hvor der blev spillet fodbold mod kræft. Forrest til højre; ambassadør for centret Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet. Foto: Mikal Schlosser.

Midlerne er tildelt af Preben og Anna Simonsens Fond, og projektets formål er via fodboldtræning at tilbyde og afprøve en ny indgangsvinkel til rehabilitering af kvinder, der har gennemgået et behandlingsforløb for en kræftsygdom som for eksempel brystkræft.

- Med de bevilligede midler har vi mulighed for at sætte yderligere fokus på at kortlægge, hvordan motionsfodbold kan anvendes som supplerende behandling og rehabilitering efter alvorlige sygdomme, fortæller professor Peter Krustrup, og tilføjer:

- De seneste års forskning har vist af motionsfodbold er en effektiv og bredspektret træningsform for utrænede kvinder som både øger kondition og hjertefunktion, sænker blodtryk og fedtprocent og styrker muskler og knogler. På den baggrund giver det god mening at afprøve, om motionsfodbold kan modvirke nogle af de negative bivirkninger ved kræftbehandlingen.

Tidligere studie af kræftramte mænd viste gode resultater

Et nyligt studie afviklet i samarbejde mellem Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter (CIRE) på Rigshospitalet og Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet, viste, at fodboldtræning reducerede bivirkningerne for mænd i antihormonbehandling mod prostatakræft. Studiet viste, at mændene med en gennemsnitsalder på 67 år fik større og stærkere muskler efter 12 uger og en øget knogletæthed i lårbensskaft og hofte efter 32 ugers træning set i forhold til en kontrolgruppe.

Forskerne konkluderer, at årsagen skal findes i fodboldspillets intervalkarakter med høj pulsbelastning og mange intense aktioner, der involverer alle muskelfibre (Krustrup et al. 2010). Blandt andet kunne det konstateres at der var en sammenhæng mellem antallet af opbremsninger under træning og de positive knogleeffekter ved træningen (Uth et al. 2015). Tillige viste det sig at mændene oplevede fodboldtræningen som både sjov og social og at netop holdelementer er årsag til, at mange af mændene stadig spiller 2 år efter projektets ophør. Disse erfaringer er vigtige i det videre arbejde med motionsfodbold for kræftramte.

Om projektet

Forskerne planlægger at gennemføre et lodtrækningsbaseret pilotstudie i 2016 og 2017 med det formål at afprøve interventionens gennemførlighed, rekrutteringspotentiale samt effekterne af motionsfodbold på livskvalitet, kropskomposition og kondital for kvinder behandlet for kræft.

En afgørende del af pilotstudiet er etablering af netværk og samarbejdspartnere herunder de kliniske specialafdelinger, der varetager behandlingen af kvindelige kræftpatienter.

I første omgang vil forskerne undersøge effekten af 12 ugers fodbold med træning to-tre gange ugentligt. Effekten af interventionen undersøges hos en interventionsgruppe sammenlignet med en inaktiv kontrolgruppe.

Hvis evalueringen af pilotstudiet er positiv kan det tænkes, at projektet kan udbredes til et landsdækkende tiltag i samarbejde med DBU og lokale fodboldklubber, ligesom det er sket med projekt FC Prostata.

Fodboldtræningen afvikles ud fra de principper, der har vist sig bæredygtige og appellerende til kvinder i DBU’s Fodbold Fitness koncept.

Projektet er tværvidenskabeligt og sker i et tæt samarbejde mellem Center for Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet ved professor Peter Krustrup og Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) på Rigshospitalet ved postdoc Jacob Uth.

Emner