Ny viden om brobygning i praksis med fokus på brobyggernes roller

Af Michelle Skov Blagdon, Udviklings- og Implementeringskonsulent ved Center for Holdspil og Sundhed.

I de seneste år er brobygning blevet et højaktuelt emne inden for sundhedsfremme og idrætsdeltagelse i de danske kommuner. Det har vist sig at være langt mere vanskeligt, at skabe en succesfuld overgang fra kommunal rehabilitering til de frivillige idrætsforeninger end nogen havde forestillet sig. Vores forskning viser, hvor væsentligt det er at arbejde med holdspils- og brobygningsmodeller, der tilpasses den lokale kontekst og brobyggernes forskellige funktioner.

En ny rapport fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet af Henriette Folkmann Hansen, Signe Engdal og Laila Ottesen kaster lys over, hvordan brobygning mellem kommunale træningsforløb og foreninger i civilsamfundet kan implementeres i praksis. Den bygger således ovenpå litteraturstudiet fra Brobygningsrapport 1, ”Implementering af brobygning – fra kommunalt træningsforløb til idrætsforeninger eller idrætsfællesskaber” (2020) af samme forfattere.

Rapporten er baseret på en kvalitativ undersøgelse af to danske cases, Guldborgsund Genoptræning og Træningscenter Brøndby. Undersøgelsen tester anbefalingerne fra Brobygningsrapport 1. I rapporten kan du læse om, hvordan man i de to kommuner har udviklet lokalt tilpassede holdspils-og brobygningsmodeller. Kommunerne har skabt direkte overgange fra kommunale træningsforløb med tilpassede holdspil til idrætstilbud i idrætsforeninger og aftenskoler.

Brobyggernes roller

Centralt for rapporten er brobyggernes forskellige roller som henholdsvis mægler, henviser og organisator for at brobygningen på tværs af to sektorer kan implementeres. Brobyggerne skal således skabe netværk og samarbejder på tværs af sektorer.

Rollen som mægler er afgørende for at få brobygningen til at lykkes. I Guldborgsund har udviklingsterapeuten og foreningsbrobyggerne været nøglepersoner i at etablere og vedligeholde samarbejder med lokale idrætsforeninger. I Brøndby har fysioterapeuten spillet en lignende rolle i samarbejdet med aftenskolen AOF.

Anbefalinger

Rapporten giver en række anbefalinger, herunder:

• At nedskrive værdier og mål for brobygningsarbejdet for at sikre ledelsesopbakning.
• At anvende en analysemodel til intern erfaringsopsamling om brobygningsarbejdet.
• At involvere flere brobyggere i organisationen for at sikre bæredygtige samarbejder.
• At tydeliggøre brobyggernes roller og mandat politisk og i organisationen.
• At skabe genkendelige og tilpassede idrætstilbud, der matcher foreningernes aktiviteter.

Denne rapport bidrager således med ny viden og praktiske anbefalinger, der kan hjælpe kommuner og foreninger med at skabe bæredygtige brobygningsmodeller, der fremmer borgernes sundhed og trivsel. Med en nuancering af brobygger-begrebet håber forfatterne, ”at denne viden kan gøre det lettere for markarbejdere herunder de skjulte brobyggere og ledere i de danske kommuner at tale samme sprog og tydeliggøre opgaverne i forhold til den ledelse, der foregår i mellemrummene”.