15. december 2020

’Ansæt en brobygger’ og ’samme tid, samme sted’: Se anbefalinger til at skabe brobygning fra kommunale træningsforløb til lokale idrætstilbud

IMPLEMENTERING

Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet har undersøgt erfaringerne fra 40 danske kommuner, når det kommer til borgernes overgang fra kommunale træningsforløb til idrætsforeninger og andre idrætsfællesskaber. Erfaringerne er sammenholdt med forskning på området og udpeger en række anbefalinger til politikere, kommunale medarbejdere og idrætskonsulenter.

Brobygning bro

Danske kommuner har hvert år mange tusind borgere igennem sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende træningsforløb med formålet om at øge borgerens sundhed.

Både undervejs i det kommunale træningsforløb og efterfølgende, når borgeren skal fortsætte i en lokal idrætsforening eller et andet idrætsfællesskab, er det en udfordring at fastholde borgerens træningsrutiner.

Derfor har Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet i år indsamlet erfaringer på området fra 40 danske kommuner. Med baggrund i disse erfaringer sammenholdt med national og international forskning, kan der nu siges noget vejledende om, hvilke elementer der bør være til stede for at sikre en succesfuld fastholdelse af borgere i nye træningsrutiner i hverdagslivet efter endt kommunalt forløb.

Rapportens anbefalinger fordeler sig på fire hovedområder. Herunder er udplukket enkelte hovedkonklusioner fra rapporten. 

For det fulde overblik, kan rapporten læses i sin helhed her.

Brobygning kræver en brobygger

Det er centralt, at der i samarbejdet mellem kommune og idrætsforening er ansat en person, der har funktion af at være brobygger. Ansættelsen kan ske kommunalt, hos idrætsorganisation eller lokalt hos en idrætsforening. Det er særligt vigtigt, at vedkommende er i løbende dialog med alle involverede aktører, og brobyggerens rolle skal bevares i organisationen for at sikre langvarig forankring.

”Og så bør der være en direkte overgang og genkendelighed mellem henholdsvis det kommunale træningsforløb og det tilbud, der brobygges til,” lyder det fra ph.d.-studerende Signe Engdal Larsen fra Center for Holdspil og Sundhed. ”Det kan fx understøttes ved at lave obligatoriske foreningsbesøg undervejs i det kommunale træningsforløb. Og her kan en brobygger eller ’playmaker’, som nogen også kalder jobbet, især komme til sin ret.”

Samme tid, samme sted – med den samme gruppe mennesker

Sociale relationer har stor betydning for overgangen fra det kommunale tilbud til foreningerne.

”Fællesskabende og lystfyldte aktiviteter, som bygger på netværksdannelse og sociale relationer i både det kommunale forløb og hos idrætsforeningen, har afgørende betydning for borgerens overgang og fastholdelse i træningsrutiner i hverdagslivet,” lyder det fra ph.d. Henriette Folkmann Hansen, der har udarbejdet rapporten i samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed.

Både i kommunalt regi og i idrætsforeninger anbefales det desuden, at idrætstilbuddene har en fast struktur, ifølge lektor og vicecenterleder for Center for Holdspil og Sundhed, Laila Ottesen:

”Det er en stor fordel i hverdagen, at man har en fast rutine i forhold til, hvornår man skal afsted, så man ikke hver gang skal tjekke, om man nu kan, men bare ved, at man for eksempel hver tirsdag kl. 17.30 skal til Fodbold Fitness. Det er sådan nogle strukturer, der gør det muligt at fortsætte de gode vaner.”

Fakta om studiet

  • Rapporten består af et litteratur-review af international og national forskning sammenholdt med 40 danske kommuners erfaringsbaserede empiri vedrørende organisering og implementering af brobygning mellem kommuner, lokale idrætsforeninger og idrætsfællesskaber.
  • Rapporten er udarbejdet af Center for Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i samarbejde med Center for Sundhed og Forebyggelse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
  • Studiet er støttet via fondsmidler fra Nordea-fonden.

Emner