Jens Bangsbo: Effekterne af aktivitet for kvinder omkring overgangsalderen er underbelyst

Professor Jens Bangsbo er en flittig herre med karrierer inden for både toppen af professionel fodbold og universitetsverdenen. Han har således også et mindre hav af bøger og forskningsartikler på CV’et, og det var derfor ikke nogen nem opgave for ham kun at fremhæve et enkelt studie fra hans omfattende portefølje gennem de sidste 10 år.

Alligevel er han ret afklaret i sit valg af et bestemt studie fra 2015, der påviste store sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet for kvinder lige efter overgangsalderen. For det er nemlig et overraskende underbelyst område:

”Når vi taler om effekterne af fysisk aktivitet er der ingen tvivl om, at forskning i kvinder generelt set er underbelyst sammenlignet med de mange studier med mandlige deltagere,” vurderer Jens Bangsbo. ”Det kan der være mange grunde til. Det er helt generelt sværere at lave fysiologiske studier med kvinder, fordi de har større hormonelle udsving end mænd, man skal tage hensyn til."

 

Stor usikkerhed i en svær periode

Overgangsalderen er ofte en svær periode for kvinder, hvor der er mange faktorer i spil.

Dels er der de mange kropslige forandringer, som både kan ses udadtil og mærkes indadtil. Her kan blandt andet nævnes en reduktion i den fysiske formåen samt en betydelig stigning i fedtmasse kombineret med en nedsat muskelmasse og en øget risiko for hjerte-karsygdomme.

Derudover er det også en tid, der for en dels vedkommende er sammenfaldende med, at ens voksne børn flytter hjemmefra, og der kan således også være en pludselig oplevelse af en udfordret identitet. Alle disse faktorer lagt sammen oplever mange, at det er svært at navigere i.

”I forbindelse med studiet blev det ret tydeligt for os, hvor mange kvinder der egentlig følte sig ret dårligt klædt på i forhold til overgangsalderen,” lyder det fra Jens Bangsbo. ”Hvad sker der med min krop? Hvad kan jeg selv gøre for at modvirke de skavanker, jeg oplever? Nytter det overhovedet noget at være aktiv? Og det kan vi heldigvis konkludere, at det gør!”

 

Markante effekter af træningen

I studiet fulgte forskerne to grupper af jævnaldrende kvinder, der var henholdsvis enten lige før eller lige efter overgangsalderens indtræden. De blev sat til at spille floorball (et spil der minder om hockey) to gange om ugen over en periode på 12 uger. Tidligere forskning på området har vist, at det kan være svært at opnå effekt af træning efter overgangsalderens indtræden, og resultaterne var derfor ret overraskende:

”Efter de 12 ugers træning kunne vi faktisk konstatere, at gruppen af kvinder efter overgangsalderens indtræden havde opnået en større effekt af træningen end kvinderne i samme aldersgruppe, der ikke var i overgangsalderen endnu,” beretter Jens Bangsbo og fortsætter:

”Både i forhold til reduktionen i fedtmasse og nedgang i blodtrykket klarede de sig bedre. Og nok så væsentligt var der også store forbedringer at spore i forhold til den effekt, som træningen havde på deltagernes knoglestyrke. Noget der bliver særligt vigtigt efter overgangsalderen, fordi stærke knogler reducerer risikoen for brud i forbindelse med faldskader i en periode, hvor knoglerne ellers bliver mere skrøbelige.”

Jens Bangsbo har også været involveret i studier med spinning for kvinder omkring overgangsalderen, og selvom der også her var gode nyheder for fortalerne for en aktiv livsstil, så var gevinsterne ikke lige så mærkbare som i studiet med floorball. Især i forhold til knoglestyrken.

”Det kan til dels forklares med, at floorball, i modsætning til spinning hvor man sidder på en cykel, er en såkaldt ’vægtbærende’ aktivitet, ligesom der er mange accelerationer og retningsskift i spillet i modsætning til for eksempel det at løbe en tur,” forklarer han.

 

Holdspil har en fastholdende effekt

De fysiske gevinster ved floorballtræningen var altså markante for de deltagende kvinder, men der var også andre opdagelser undervejs:

”Floorball fungerede bemærkelsesværdigt godt i forhold til at fastholde kvindernes interesse efter forsøgsperioden var overstået, primært på grund af de sociale aspekter, som vi generelt ser er et bærende element ved deltagelse i holdspil,” beretter Jens Bangsbo. ”Flere af kvinderne deltog oprindeligt i forsøget for at forbedre deres sundhed, men efter et par uger var der flere der indikerede, at det nu var mindst lige så meget udsigten til samværet med de andre kvinder, der trak i dem.”
(se evt. interview med kvinde øverst til højre på denne side)

Derfor endte studiet med at fortsætte i længere tid end først planlagt, og forskerne kunne således også få et billede af, om kvinderne kunne nøjes med kun at træne en enkelt gang om ugen i stedet for to.

”Og der kunne vi faktisk se, at kvinderne lykkedes med at fastholde de oparbejdede gevinster, de havde fået gennem de to ugentlige træningspas, selvom de gik ned til kun at træne en enkelt gang om ugen. Og det er jo særligt vigtigt at vide for kvinderne i forhold til at være i stand til at fastholde de gode vaner, når hverdagen igen presser sig på, og det bliver sværere at holde fri fra job og familie.”

 

Store perspektiver på området

De stærke resultater giver professor Jens Bangsbo et håb om, at studiet på sigt kan få den opmærksomhed, han synes, det fortjener.

”Som forsker håber man altid, at den forskning man laver bliver anvendt,” forklarer han. ”Og det her studie synes jeg jo leverer en dejlig anvendelig viden for en stor gruppe kvinder. Jeg har da også personlige erfaringer med, at det tænder et håb i øjnene på nogen, når de får at vide, hvor opnåeligt det egentlig er at øge deres sundhed og livsglæde. Men der mangler et større fokus på området, hvis budskabet skal nå ud til flere.”

Derfor drømmer han også om, at det som led i et større fokus på området kunne blive muligt at dykke endnu dybere ned i forskningen:

”Helt konkret kunne det være interessant at følge nogle forsøgspersoner over en længere periode,” vurderer Jens Bangsbo. ”Altså fra før overgangsalderens indtræden, til under overgangsalderen og også efterfølgende. Med afprøvning af forskellige typer af fysisk aktivitet for at finde de individuelle effekter for lige præcis denne store gruppe. Det kan man håbe på, at der en dag er andre, der kan se en idé i at hjælpe med at realisere.”

Denne artikel er en del af temaet ”Min vigtigste forskning i de seneste 10 år”, som involverer hver af de udviklingsansvarlige i Center for Holdspil og Sundhed: Professor Jens Bangsbo, lektor Laila Ottesen, lektor Jesper Lundbye-Jensen og lektor Glen Nielsen.