5. maj 2021

Laila Ottesen: Fodboldkoncept har været en lille revolution for et hverdagsliv med idræt

MIN VIGTIGSTE FORSKNING

I 2011 lancerede DBU konceptet Fodbold Fitness. Et lille årti senere var lektor Laila Ottesen med til at stille skarpt på, hvordan implementeringen var forløbet og, hvorvidt det har levet op til ambitionerne om at bryde med den klassiske opfattelse af fodbold, både sportsligt og organisatorisk. Dette studie har hun valgt som det, hun ønsker at fremhæve fra de seneste 10 år af hendes forskning.

Kvinder Fodbold Fitness

Lektor Laila Ottesen har foruden sin lange forskningskarriere selv spillet fodbold i 40 år, så ud over et stort indblik i evidensen bag fodboldens sundhedseffekter, kender hun om nogen til miljøet i de danske breddeklubber. Og hun er ikke i tvivl om, hvilken indflydelse Fodbold Fitness har haft:

”Fodbold Fitness har været en kæmpe succes,” vurderer lektor Laila Ottesen. ”Det har i særlig høj grad været i stand til at skabe noget nyt i en ellers meget traditionspræget sport og nået en masse inaktive danskere, der aldrig før har rørt en bold.”

 

Imødekom et stigende behov

Fodbold Fitness blev lanceret af DBU i 2011 efter en periode med stagnerede medlemstal. Konceptet går ud på at mødes til træningssessioner af en times varighed med grundig opvarmning, par-baserede fodboldøvelser og spil på to mål med 2v2 til 5v5 alt efter deltagergruppen på dagen. Designet kan dog tilpasses lokalt i klubberne.

Året før danskerne blev introduceret til konceptet, var Idrættens Analyseinstitut (IDAN) nådesløse i deres vurdering af de eksisterende tilbud for voksne fodboldspillere. Her annoncerede de blandt andet, at fodboldklubberne var verdensmestre i at ”afvikle de mindre dygtige spillere”, og ”ikke evner at organisere en fodboldtræning, som befolkningen har lyst til og mulighed for at deltage i efter de første børne- og ungdomsår”.

DBU hentede derfor inspiration i de tilbud, som man i stedet så voksne flokkes om: Løb og fitness, som indeholdt både den ønskede fleksibilitet og det sundhedsfokus, som folk efterspurgte. Med assistance fra forskerne på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet blev der skabt en evidensbaseret træning, og der blev designet et spil, der samtidig rummede leg og fællesskab.

 

Man tackler en holdkammerat anderledes

Ud over et øget fokus på fleksibilitet og den fysiologiske sundhed, var det også vigtigt, at der kom fokus på den sociale sundhed, som i den grad er et aspekt, der er i højsædet i holdspil.

”I holdspil opstår der hurtigt et behov for at lære hinanden at kende,” beskriver Laila Ottesen. ”Hvis du vil have bolden af Klaus, så er det en fordel at kunne sige ’Så spil mig dog, Klaus!’ i stedet for ”Du der i den grønne trøje”. Den form for overfladiske kendskab udvikler sig ofte til den famøse 3. halvleg, hvor man opbygger et decideret kammeratskab og finder et netværk af mennesker, der er i stand til at støtte os i vores små problemer i hverdagen. Det giver os i sidste ende en større livskvalitet.”

Det er ikke alle, der går til fodbold for at blive bedre til fodbold, og derfor var det vigtigt at skabe et spil, hvor der var fokus på frirum, sjov og lyst. Der skulle være plads til det legende element.

”Og selvom man ikke deltager i turneringer, er der jo stadig masser af spændingselementer i træningen,” fremfører Laila Ottesen. ”Hvem laver flest mål? Hvem scorer det flotteste mål? Men man tackler nu engang bare en holdkammerat på en anden måde end en modstander. Og det er der mange, der sætter pris på, når man skal ud af sengen næste morgen.”

 

Særlig populært blandt kvinder

Under udviklingen af Fodbold Fitness blev der ikke spekuleret i at designe en træningsform til specifikt mænd eller kvinder, men det har vist sig, at især kvinderne har taget konceptet til sig.

”Kvinderne har i højere grad givet udtryk for, at de har brug for følelsen af at kunne slippe de mange pligter og det ansvar, der ofte ligger på dem i familiestrukturen,” beretter Laila Ottesen. ”Og her har et mere lystfuldt træningsmiljø, hvor det er træningen i sig selv, der er målet, været særligt populært.”

Også navnet ’Fodbold Fitness’ faldt i bedre jord hos kvinderne end hos mændene.

”For mænd var det typisk ikke fitnessdelen, der fyldte,” forklarer hun. ”Og det var også dem, der havde det sværest ved præmissen om ikke at arrangere kampe og stævner mod andre hold.”

Og kvinderne var også pludselig på færde i klubberne i andre sammenhænge, end mændene var vant til.

”Vi begyndte at se, at flere kvinder påtog sig bestyrelsesposter, ligesom de tog deres børn med og fik dem i gang med fodbold,” fortæller hun. ”Og så var der også mænd, der bemærkede, at der pludselig var kommet duge på bordene til deres fester!”

 

Et studie i innovation

Lektor Laila Ottesen har været involveret i et hav af forskningsprojekter igennem karrieren, men har valgt at sætte fokus på netop Fodbold Fitness, fordi det, ifølge hende, er et godt eksempel på, hvordan forskning er blevet til et levedygtigt koncept.

”Her har man altså en god case liggende, hvis man ønsker at lave noget lignende inden for sin egen sportsgren,” forklarer Laila Ottesen og nævner, at det efterfølgende er blevet til lignende modeller inden for både håndbold og floorball.

”Selvom den traditionelle medlemsstruktur og administration i klubberne er en stærk og levedygtig kultur, så lykkedes det med Fodbold Fitness at skabe et sportsligt alternativ til den gængse fritidsfodbold,” konkluderer hun.

”Og så er det et eksempel på, hvordan man ved hjælp af forskning har været i stand til at lykkes med et stykke innovation inden for en traditionsbunden sport. Fra et ønske om forandring ovenfra til et koncept med plads til lokale løsninger ude i klubberne. Der har ikke blot været tale om gammel vin på nye flasker,” fastslår hun.

Denne artikel er en del af temaet ”Min vigtigste forskning i de seneste 10 år”, som involverer hver af de udviklingsansvarlige i Center for Holdspil og Sundhed: Professor Jens Bangsbo, lektor Laila Ottesen, lektor Jesper Lundbye-Jensen og lektor Glen Nielsen.

Fakta om studiet

  • Studiet stillede skarpt på DBU’s koncept Fodbold Fitness, der blev lanceret i 2011. Det blev undersøgt i hvilken grad, Fodbold Fitness formåede at bryde med den traditionelle fodboldform, både sportsligt og organisatorisk. Konklusionen var, at den sportslige del formåede at adskille sig fra traditionel fodbold, hvorimod den organisatoriske del ikke adskilte sig fra den almene medlemsstruktur og organisering i klubberne.

  • Fodbold Fitness er oprindeligt inspireret af forskning udført på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet af lektor Laila Ottesen, professor Jens Bangsbo, professor Peter Krustrup og forskningsassistent Birgitte Krustrup.

  • Der er efter introduktionen af Fodbold Fitness publiceret en ph.d.-afhandling, en evalueringsrapport samt 32 videnskabelige artikler om konceptet i perioden 2009-20.