Glen Nielsen: Overlevelse er ikke motivation nok i sig selv

Da lektor Glen Nielsen for nogle år siden læste om et projekt, der sammenlignede de fysiologiske gevinster af fodbold op imod spinning og crossfit, bed han mærke i en interessant detalje.

For da studiet var færdigt, og forsøgspersonerne igen skulle gå hver til sit, valgte 16 ud af de 19 deltagere i fodbolddelen af studiet at fortsætte træningen, hvorimod det kun var tilfældet for 4 ud af 27 blandt dem, der havde deltaget i fitnessgruppen med crossfit og spinning.

”Det var lidt af en øjenåbner for mig og blev ligefrem noget, der gjorde, at min karriere tog en bestemt drejning derfra,” husker Glen Nielsen, der efterfølgende tog initiativ til et opfølgningsstudie med selvsamme gruppe af forsøgspersoner for at forstå, hvorfor nogen valgte at fortsætte, imens andre faldt fra.

Overlevelse skaber ikke fastholdelse

Fastholdelse er en stor udfordring for folkesundheden – altså det at få folk til at fortsætte i de sunde vaner, når de for eksempel kommer i en alder, hvor det bliver sværere at fortsætte i den lokale idrætsforening, eller efter man har overstået et kommunalt genoptræningsforløb.

”Alle ved, at det er sundt at bevæge sig, men det er jo ikke alle, der gør det,” påpeger Glen Nielsen. ”Generelt har man forsøgt at få folk til at bevæge sig ved at oplyse om alle de velgørende effekter, det har på helbredet. Men vi kan se på folk, at det ikke er nok at få at vide, at man kan leve så og så meget længere, hvis man dyrker motion. Overlevelse i sig selv er simpelthen ikke engang nok motivation!”

Gør det du kan lide sammen med andre

Ud over oplysningskampagner om sundhedseffekter har det i mange år været mantraet, at de tilgængelige aktivitetstilbud skal være nemme at gå i gang med og let tilgængelige for folk. Men heller ikke dette er nok i sig selv.

”Lidt populært kan man sige, at kondicykler til hjemmebrug er en af grundene til, at vi har en storskraldsordning,” siger Glen Nielsen med et smil. ”Hvis man virkelig vil ændre adfærd, så er der især to kriterier, man bør sørge for er opfyldt: Find noget, du godt kan lide, og find nogle andre at gøre det sammen med. Det er aktiviteten, der skal være sjov og give mening i sig selv, og så skal det ikke handle om en følelse af forpligtelse over, at de andre venter på en, men derimod ens eget ønske om at komme over til de andre og være med.”

Tekniske og taktiske aspekter hjælper

Der findes mange forskellige former for motivation, men en af de vigtigste faktorer i forhold til, om folk er aktive, er den såkaldte intrinsiske motivation. Kort fortalt handler det om, at man finder sin motivation inden for selve aktiviteten.

”Der har holdspil nogle særlige kvaliteter – hvis man altså undgår, at der går for meget konkurrence i det,” pointerer Glen Nielsen.

Denne type af aktivitet rummer nemlig en lang række tekniske og taktiske aspekter, som man kan forbedre sig inden for og derigennem opleve en større følelse af at blive bedre til aktiviteten. Den slags oplevelser af at mestre noget, er en afgørende faktor for at fortsætte.

”Nogen vil også kunne finde det i løb,” medgiver han. ”Men i den slags individuelle aktiviteter er der mere begrænsede muligheder for det, og i endnu mindre grad den følelse af samhørighed, som er en anden oplevelse, der skaber stærk motivation i mange.”

Han nævner håndbold og floorball som eksempler på spil, hvor man som hold kan opleve at blive bedre til at spille sammen, dække op eller lave mål:

”Her får man i højere grad oplevelsen af at forbedre sig på mange forskellige parametre og være en vigtig del af et fællesskab, i stedet for ’kun’ at nøjes med udsigten til senere sundhedsgevinster.”

Det handler ikke om at vinde

Og netop det at skabe oplevelser af at mestre en aktivitet er noget, der i Glen Nielsens optik i højere grad bør være fokus på i idrætsverdenen. Især når man sætter det op imod et snævert fokus på resultater.

Nogen er måske bekendt med udtrykket ”The score takes care of itself”. Et citat, der tilskrives Bill Walsh, en legendarisk træner inden for amerikansk fodbold, der vandt adskillige Super Bowls med San Francisco 49'ers i løbet af 1980'erne. Humlen af den filosofi er, at det har en positiv effekt på præstationerne, hvis man holder fokus på, hvad der kræves for at blive bedre til de enkelte elementer af spillet, fremfor at lade sig styre for meget af, om man vinder eller taber sine kampe.

Og denne filosofi vækker genklang hos Glen Nielsen, ikke kun som led i at optimere præstationen, men også i forhold til motivationen hos den enkelte udøver:

”Vi kender alle sammen træneren, der står og hopper, skriger og skælder ud på sidelinjen og udelukkende forholder sig til, om man vinder eller taber. Men man kan sagtens gå op i at vinde, uden det bliver for ensidigt. Når trænere og hold lægger mere vægt på spillets detaljer og spillernes udvikling, så kan vi se i vores data, at det har en positiv effekt på det sociale miljø, motivationen og for, at folk vælger at fortsætte. Det gælder unge som voksne – og nok så vigtigt også for både bredde og elite!”

Fællesskabet binder det sammen

For deltagerne i Glen Nielsens studie med henholdsvis fodboldspillere og fitnessudøvere viste det sig også, at sammenholdet var et helt andet for dem, der spillede fodbold. Flere af deltagerne fremhævede det fællesskab, der var opstået iblandt dem, og hvordan de lavede aftaler med hinanden bagefter om eksempelvis at gå ud og spise eller få en øl.

Som kontrast var der ikke en eneste af deltagerne i fitnessgruppen, der nævnte ordet ’venskab’ i deres interviews.

”Så ud over oplevelsen af mestring var samhørigheden deltagerne imellem også en afgørende faktor for at fortsætte,” opsummerer lektor Glen Nielsen. ”Som en af deltagerne udtrykte det: ’Hvis man ikke har kombinationen af fodbold og det sociale, så har man ingenting. Ingen af de to ting kan stå alene.’”

Denne artikel er en del af temaet ”Min vigtigste forskning i de seneste 10 år”, som involverer hver af de udviklingsansvarlige i Center for Holdspil og Sundhed: Professor Jens Bangsbo, lektor Laila Ottesen, lektor Jesper Lundbye-Jensen og lektor Glen Nielsen.

Emner