27. februar 2017

Rengøringsassistenter er fanget i negativ helbredsspiral

idrætsdeltagelse

På trods af at mange rengøringsassistenter tager 20.000 skridt om dagen – hvilket er dobbelt så meget som mange sundhedskampagner anbefaler – så har de ofte en dårlig kondition og en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Det skyldes blandt andet, at hårde arbejdsvilkår i rengøringsbranchen og traditionelle kønsroller forhindrer dem i at dyrke idræt i deres fritid. Verena Lenneis undersøgte rengøringsassistenters deltagelse i idræt i fritiden som en del af sin ph.d.

Kvinden på billedet er ’Sevgi’ (pseudonym). Hun er 50 år gammel, fra Tyrkiet, har tre voksne børn, har boet i Danmark i næsten 30 år og arbejdet som rengøringsassistent i 10 år.

Rengøringsassistenter i Danmark er ofte kvinder, ufaglærte og med anden etnisk herkomst end dansk. Deres arbejde er fysisk krævende, men ikke intensivt nok til at gøre en positiv forskel ift. deres sundhedstilstand viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2013. En måde at rette op på det på, ville være at dyrke idræt i fritiden, men spørgsmålet er, om de kan og vil.

Indstillingen var positiv

Ph.d. Verena Lenneis fandt ud af, at de fleste af rengøringsassistenterne gerne ville dyrke idræt:

”Mange af rengøringsassistenterne vidste godt, hvad der skulle til. De ville gerne tabe sige, og de vidste godt, at idræt ville være sundt for dem. Så de var sådan set positivt indstillede ift. idræt, og det var heller ikke viden, de manglede,” siger ph.d. Verena Lenneis, der undersøgte rengøringsassistenternes idrætsvaner som en del af sit ph.d.-projekt i Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. 

Kun få rengøringsassistenter var fysisk aktive i fritiden

På trods af den umiddelbart positive holdning til idræt var det dog kun få af rengøringsassistenterne, der dyrkede idræt i fritiden. Det hårde arbejde var hovedårsagen, men også traditionelle kønsrollemønstre spillede ind. 

”Desværre havde rengøringsassistenterne rigtig svært ved at overføre den gode vilje til praksis. Mange stod op kl. 3.30 om morgenen, deres job var fysisk krævende og medførte arbejdsrelaterede skader, så mange af dem havde ikke energien, når de kom hjem fra arbejde”, siger ph.d. Verena Lenneis og fortsætter:

”Desuden havde mange af kvinderne simpelthen ikke tid til at dyrke idræt. De indgik i meget traditionelle kønsrollemønstre i hjemmet og deres arbejdsdag fortsatte efter de 8 timers rengøring. Langt de fleste af dem stod også for at klare alt husarbejde og børnepasning i hjemmet. Nogle gange, fordi deres mænd ikke gad hjælpe, andre gange fordi deres mænd på alle tider af døgnet kørte taxa, stod i kiosk eller lignende.” 

Endvidere syntes rengøringsassistenternes manglende erfaringer med idræt og fysisk aktivitet også at have en stor indflydelse på at de ikke valgte at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden.

Mere fokus på sociale strukturer – mindre på ’sunde valg’

Som repræsentanter for en gruppe, der ikke er vant til at blive hørt giver kvindernes historier en dybtgående forståelse for, hvordan samfundsmæssige strukturer påvirker individuel adfærd. Selv om kvindernes store træthed og deres tidsproblemer er individuelle oplevelser, så er de dybt forankret i sociale strukturer. Kvindernes mangel på tid skyldtes f.eks. ofte traditionelle kønsroller og trætheden hang uløseligt sammen med de hårde vilkår, som ufaglærte kvinder med anden etnisk baggrund er tvunget til at acceptere i rengøringsbranchen.

Samlet set må det derfor konkluderes, at sundhedspolitik og initiativer rettet mod rengøringsassistenter eller andre marginaliserede befolkningsgrupper skal fokusere mindre på individers livsstil og de ’sunde valg’ den enkelte skal træffe, men i stedet i højere grad tage højde for de sociale strukturer og normer, som har stor indflydelse på individernes muligheder for at indtage en sundere livsstil.

Selvom rengøringsassistenterne godt kunne lide træningen, medførte deres hårde arbejde i hverdagen en del frafald, og mange af dem udtrykte, at det ville være for tidskrævende at fortsætte med at motionere, når projektet var færdigt.

 

Om undersøgelsen

Deltagende observationer og interviews med 39 kvindelige rengøringsassistenter og deres serviceledere gav et dybtgående indblik i disse kvinders erfaringer med og store udfordringer ved at dyrke idræt, samt i deres arbejde, familie og fritid og deres sundhedsrelaterede adfærd og viden. 33 af disse havde anden etnisk baggrund end dansk og havde kun gået i folkeskole i få år. Derfor havde flere af dem væsentlige sproglige udfordringer på dansk.

Ph.d.-projektet var integreret i og blev støttet af Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.