Boldspil får udsatte unge til at engagere sig i skolen og lokalsamfundet

Et netop afsluttet 2-årigt forskningsprojekt fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet konkluderer, at boldspil, styrker de udsatte unge i skolen, gør dem mere sociale og mere engagerede i hinanden og området omkring dem. 

I projektet var fodbold, og coaching af en gruppe børn og unge fra socialt udsatte områder det centrale omdrejningspunkt.

Undersøgelsen er udført blandt mere end 80 børn i alderen 12 til 16 år fra 6. til 9. klasse. 80% af deltagerne havde ikke etnisk dansk oprindelse. I en periode på 2 år spillede de på fodboldhold og blev sideløbende coachet af frivillige og lokale rollemodeller. 

Drengene blev blandt andet vejledt om værdier, fremtidsdrømme og fik hjælp til at skrive jobansøgninger. De unge blev opfordret til at hjælpe til i fodboldklubben, som f.eks. dommere eller trænere, for at få dem til at engagere sig i lokalområdet og føle et medansvar. 

Gennem spørgeskemaer, interviews og observationer, viste det sig blandt andet at: 

• De unge blev bedre til at etablere relationer
• Hele skoleklasser fik bedre sammenhængskraft
• De unge fik en stærkere selvopfattelse.
• Deltagerne engagerede sig i lokalområdet og i frivillighed.
• Den enkelte dreng blev bedre til at samarbejde i skolen.
• Deltagerne fik forbedret deres fysik

Resultaterne er netop blevet forsvaret i en ph.d. afhandling af forskeren Knud Eske Ryom fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han beskriver blandt andet deltagernes udvikling ved, at de har fået øget livsduelighed og mere aktivt medborgerskab. 

- Holdspil og coaching ser ud til at have en særlig egenskab til at udvikle de her unge. Der opstår et sammenhold og sammenhængskraft, som medfører en positiv udvikling på en række andre områder i deres liv. For eksempel styrker det dem fagligt, og de bliver bedre til at samarbejde med hinanden i klassen, fortæller han. 

Ansvar flytter mennesker
Projektet foregik i samarbejde med Rådmandsgade Skole og fodboldklubben Nørrebro United. Her er formanden Flemming Jensen stolt af, at det er lykkedes at rykke de unge.

- Man kan flytte mennesker ved at give dem ansvar, og Nørrebro United er beviset på, at det kan lade sig gøre, det kræver bare en anden slags frivillige, fortæller han. 

Han bakkes op af forskningen. 

- For deltagerne var det også en god oplevelse at møde en række frivillige, der engagerede sig i dem, uden at få noget for det. Der er vant til, at det er kommunen eller sagsbehandlere, der henvender sig, men her var det folk, der engagerede sig i dem, fordi de havde lyst. Det havde en rigtig god effekt, siger Knud Eske Ryom. 

Mangel på idrætsfaciliteter
Selvom Nørrebro dermed virker som et oplagt sted at sætte ind med netop idræt og boldspil for at øge integrationen, fagligheden og sammenhængskraften hos børn og unge, bliver det svært. Ifølge Nørrebro Lokaludvalg er der nemlig meget få idrætsfaciliteter. 

Kun tre boldbaner, tre idrætshaller og én svømmehal til knap 80.000 indbyggere findes der i bydelen. Til sammenligning har Slagelse, med samme antal beboere, ni idrætshaller. 

Resultaterne skal udbredes
Efter forskernes har afsluttet deres undersøgelse, kører projektet i dag videre i klubben Nørrebro United, der forsøger at udbrede konceptet til andre skoler. Mange af drengene spiller stadig fodbold og nogle har fået fritidsjob som fodbolddommere. 

Ifølge Knud Eske Ryom viser projektet, at idrætsforeningerne i højere grad skal gentænke deres rolle, og at skoler og lokalsamfund skal arbejde bedre sammen og bruge hinandens resurser. 

- Vi så for eksempel, at det havde en stor effekt at have en fodboldtræner, der kom hver dag på skolen og var en del af skolemiljøet, talte med drengene, lærerne og med integrationsvejlederen, siger han og fortsætter: 

- I forhold til klubberne tror jeg, at hvis de vil inkludere de her unge, så bliver man nødt til at anerkende, hvad det kræver. Det betyder, at ensidigt fokus på førsteholdet, mens man sorterer andre spillere fra, måske ikke er den mest holdbare løsning, hvis man vil nå den her gruppe. Der bliver man nødt til at have en helt anden agenda, slutter Knud Eske Ryom. 

Lokalforeningerne er svaret
For netop foreningerne i lokalområdet er en af grundstenene, hvis de unge skal involveres, og et projekt som dette skal have succes i større perspektiv. 

- Foreningerne forsvinder jo ikke bare fra lokalområdet ligesom de andre sociale tiltag, vi ofte oplever herude. Vi har brug for noget, der bliver her og kan fastholde de unge og de gode resultater, slutter formanden for Nørrebro United Flemming Jensen.

Læs mere

Politiken.dk:

I fodboldklubbernes foreningsliv kan socialt udsatte drenge føle, at de hører til

I fodboldklubben lærte Mohammad og Betim at tale om deres problemer

Emner