Måler skolebørns sundhed med banebrydende teknologi

Klokken er 8.30 om morgenen, temperaturen er kun lige over nul grader, og teknikerne er netop blevet færdige med at montere fire avancerede datatransmittere i lysmasterne, der omkranser kunstgræsbane 4 på Frederiksberg Idrætsanlæg.

Et storstilet projekt om idrætsforskning ved hjælp af en ekstremt avanceret måleteknologi tager for alvor sin begyndelse i det øjeblik 50 børn fra Søndermarksskolens 5.A og 5.B strømmer ind på banen.

I de næste to skolelektioner har eleverne fodbold på skoleskemaet, og sådan vil det være to gange om ugen i de næste 11 uger. Inde under træningstøjet har eleverne fået monteret pulsmålere, og om hoften har de et lille neopren-bælte med en sender, der via radiobølger sender data om deres aktivitet – ned i mindste deltalje. I bæltet sidder både et gyrometer, et magnetisk kompas og et accelerometer, hvilket giver tidssynkroniseret information om en række målepunkter.

Øger forskernes produktivitet med faktor 20

- Systemet måler på børnenes bevægelser og gør det en i en meget høj tidsopløselighed og dermed præcision, fortæller professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed, der sammen med idrætsforsker Christina Ørntoft glæder sig over det nye system:

- Vi laver på en måde et laboratorium i den virkelige verden. Vi kan se børnenes position og hastighed, om de løber forlæns, sidelæns eller baglæns og systemet registrerer deres opbremsninger og accelerationer. Det kan andre systemer også gøre, men det nye her er mængden af data og den præcision udstyret måler med. Vi kan måle på op til 80 børn på samme tid, og systemet kan måle på børnene op til 100 gange i sekundet. Det er et kæmpe skridt frem på produktiviteten. Det sætter hastigheden op i vores arbejde med kortlægning af intensitet i skolemotion med måske faktor 20, fortæller Peter Krustrup.

Det handler om intensitet

Måling af puls er også en effektiv måde at kortlægge intensiteten af børnenes aktivitet. Børn har en maksimalpuls, der varierer meget fra barn til barn. Nogle har en maksimalpuls på 170 slag i minuttet og andre har helt op til 230 slag i minuttet. Forskerne kan bede computeren udregne, hvor lang tid børnene er i de forskellige pulszoner i forhold til børnenes egen maksimalpuls.

Derudover får forskerne omgående databeskrivelse på, hvor lang tid børnene ligger i forskellige hastighedszoner, og de får tal på deres højintense løb i antal og frekvens og den samlede distance, børnene tilbagelægger.

Målingerne giver også en opgørelse af antallet af accelerationer og decelerationer (opbremsninger) i forskellige zoner, så Peter Krustrup og hans team får en kortlægning af de langsomme accelerationer, de mellemhurtige og de meget hurtige – og tilsvarende med decelerationer.

Forskerne kan omgående og 'live' se målingerne på en computer eller en smartphone, så man kan fra sidelinien kan følge data for hvert enkelt barn.

Systemet har også kameraer placeret i masterne, og de kan sættes til at tracke udvalgte spillere, så forskerne kan aflæse deres kropssprog og vurdere motivation og trivsel.

Små baner og mange boldberøringer får pulsen op

Eleverne er nu delt op i hold med tre spillere på hver. Dette er ikke fodbold, som vi kender det fra tv med 11 spillere på hvert hold og en 100 meter lang bane. Her på banen på Frederiksberg spiller børnene tre mod tre på små baner. Alle er i boldberøring mange gange, pulsen er høj, engagementet er i top.

- Det, vi skal bruge dette til, er at udvikle gode øvelser, der virker bedst muligt til skolebørn. Det skal bruges til at anbefale, hvad det er for spil og lege, man vælger i skolerne og hvad det er for en organisationsform, man vælger, hvis man har som formål at forbedre børnenes fysiske form eller deres trivsel, fortæller idrætsforsker Christina Ørntoft.

Tester træningskonceptet FIFA 11 For Health

Peter Krustrup og hans hold af forskere har tidligere dokumenteret, at fodboldspil på små områder giver nogle fordele på sundhedseffekt og på motivation, deltagelse og inklusion. Disse forskningsresultater ligger til grund for det nye træningskoncept “FIFA 11 For Health”, der spilles efter på kunstbanen denne morgen.

I FIFA 11 For Health kombineres sundhedsuddannelse, anti-mobning og budskabet om inklusion ude på fodboldbanen i stedet for i klasseværelset.

Samtidig er ’small-sided’ fodbold-træning og parøvelser organiseret sådan, at idrætstimerne vil blive brugt som platform til at forbedre både den fysiske form, psykosocial velvære, social interaktion og teamwork.

Skal give lærerne viden om hvad der virker

- Det, at vi måler på mange skolebørn samtidigt, gør, at vi meget let kan finde ud af, om alle er aktive og involverede eller ej. Vi kan se om alle en høj intensitet. Og vi kan kigge specifikt på dem der er overvægtige, dem der er i fysisk dårlig form, dem der ikke er idrætsaktive i fritiden, fortæller Christina Ørntoft, og Peter Krustrup supplerer:

- Når vi indsamler så store datamængder, kan vi i virkeligheden finde ud af, om alle er involverede i forskellige typer af spil og lege, når de er organiserede på bestemte måder. Så vi har mulighed for at kvalificere idrætstilbuddet til skolebørn og at gøre det lettere for lærerne at arrangere aktiviteter med kvalitet, siger han.

Samarbejde mellem forskning, kommune og teknologifirma

Måleudstyret er udviklet i Norge af firmaet ZXY Sport Tracking isamarbejde med fodboldklubben Rosenborg.

Her i Danmark er det foreløbig kun de danske mestre fra superligafodboldklubben FC Midtjylland, der råder over et system af samme kaliber, som dét der netop er taget i brug af forskerne på Frederiksberg.

Det er første gang ZXY bruges til forskning i sundhed hos skolebørn og når det har kunnet lade sig gøre at få systemet til Frederiksberg, skyldes det et stærkt samarbejde mellem fire parter: Frederiksberg Kommune ved Frederiksberg Idræts-Union, skoleleder Brian Jørgensen fra Tre Falke Skolen, ZXY Sport Tracking og Center for Holdspil og Sundhed.

Åbner teknologien op for mange aktører

Projektet har to dele. Den ene handler om at lave en optimal kortlægning af intensiteten i FIFA 11 For Health projektet.

Her kan Peter Krustrup og Christina Ørntoft bruge data til at forklare, hvorfor fodboldtræningskonceptet har positive effekter på trivsel og på fysisk form og sundhed.

Det næste handler om at åbne den avancerede måleteknologi for en masse forskellige formål på Frederiksberg. Samarbejdspartnerne har en række bud på, hvad det kunne dreje sig om:

• Kortlægning af andre boldspil og lege som fx høvdingebold, rundbold, stikbold, som der er mange der bruger, men som der ikke er nogen dokumentation af
• Kortlægning af intensitet og involvering for forskellige klassetrin, herunder både ind- og udskoling og involvering af gymnasieskolen Falkonergården
• Involvering af de lokale fodboldklubber
• Involvering af lokale sundhedscentre

Derudover har Frederiksberg kommune en strategi om at gøre Frederiksberg kommune til ’vidensby’. En del af dét handler om at styrke undervisningen i naturfag, hvor systemet kan bruges til at give tilbagemeldinger til lærere og til elever om intensitet og belastning, forbrænding og effekt i forbindelse med fysisk aktivitet, som man kan regne på i forbindelse med undervisningen.

Emner