Holdspil løfter humøret og pulsen hos de ældre i Valby
I Aktivitetscenter Langgade i Valby skubber de ældre spisesalens stole og borde til side tre gange om ugen og spiller bold. Det sker som led i et forskningsprojekt, hvor Center for Holdspil og Sundhed og Københavns Kommune samarbejder om at udvikle træningstilbuddene til de ældre i kommunens aktivitetscentre.
Man skulle ikke tro det, når man ser sig omkring i aktivetetscentrets spise- og opholdsstue. Men rummet fungerer faktisk også som en boldbane. Tre gange om ugen danner den rammen om en række forskellige holdspil, som får smilet frem hos deltagerne, der er i aldersgruppen 68 til 93 år.
- De får pulsen op. Der er energi og glæde. Og det giver dem en følelse af at være en del af noget, som bliver skabt, lige når vi er her, fortæller social- og sundhedsassistent Karina Hjorth Christensen, der har været med til at træne de ældre i en periode på tre måneder.
En nytænkning af kommunens træningstilbud til ældre
I projektet undersøger forskerne om brug af holdspil kan øge kvaliteten af og deltagelsen i træningstilbuddene i Københavns Kommunes aktivitetscentre.
- Det vi gerne vil opnå er at dokumentere, om det er muligt at mindske frafaldet af allerede aktive ældre borgere i aktivitetscentrene, og at tiltrække nye borgere til træningstilbuddene. Man kan sige, at vi forsøger at nytænke træningstilbuddet til de ældre ved at indføre holdspil, fortæller ph.d.-studerende Jacob Vorup og Anne Nistrup Hansen fra Center for Holdspil og Sundhed.
Projektet vil specifikt undersøge effekten af holdspilstræningen på de ældres fysiske funktion som mobilitet, styrke, udholdenhed og balance - samt om fællesskabet omkring holdspil kan øge motivation til og fastholdelse i træning. Forskerne følger også en kontrolgruppe af ældre, der i stedet for holdspil får motion i et styrketræningscenter, for at kunne sammenligne effekten af de to typer træning.
De ældre rydder gulvet og går i gang
Det virker som om engagementet omkring holdspil er i top. Deltagerne hjælper ivrigt med at gøre klar til træningen.
På få minutter har de fået skubbet møblerne til side og skabt et frit område med plads til træningsaktivitet midt i rummet. I hver ende af ’banen’ bliver tre borde lagt ned på siden og fungerer som endebander. Et mellemrum på cirka halvanden meter mellem bordene markerer målene, når der spilles floorball.
I det ene mål står Irma Foxmar på 93 år. Irma er kendt for at være lidt af en fighter. Hun er snu og giver sig ikke, når hendes hold er under pres. Hun dækker målet ved at bevæge sig hurtigt fra side til side og blokerer bolden med sin stav.
Sveden pibler og Irma puster, mens hun får sig et stort glas vand efter en af kampene.
- Vi spiller i fire minutter ad gangen og hviler i fire minutter. Så er der lige tid til at få vejret. Det er hårdt men rigtig sjovt, puster Irma med et stort smil.
- Det er ligesom at være tilbage i skolen for mange år siden, hvor vi legede og morede os og fik en masse motion.
Fællesskabsfølelse driver motivationen
Karina Hjorth Christensen supplerer:
- De ældre har et kæmpe fællesskab i det her projekt. Måske er de sammen med nogle mennesker, som de ikke normalt ikke ville være sammen med i deres hverdag. De kommer også, fordi de føler, at de er uundværlige i forhold til holdspillene.
Men det er ikke nok, at spillene er sociale; de skal også være mulige at udføre for deltagerne. Så forskerne har sammen med aktivitetscentrets fagprofessionelle medarbejdere (fysioterapeuter mv.) udviklet en række ’tilpassede’ spil, der passer til de ældres fysiske formåen.
Spillene kombinerer spilelementer fra basketball, floorball, ’vikingespil’ og andre spil. Ved hjælp af kegler, stave, bolde og forskellige enkle regler kommer deltagerne til at samarbejde om fælles mål samtidig med, at de bliver stimuleret til at bevæge alle dele af kroppen.
- Vi har i andre studier vist, at holdspil giver en meget positiv effekt på for eksempel fysisk styrke og på kredsløb. Det vi undersøger nu er om holdspil også i forhold til denne ældre målgruppe bidrager med noget positivt og anderledes, end deltagerne er vant til. Som for eksempel det socialt inkluderende, siger Jacob Vorup.
- Vi har faktisk allerede aftalt, at når projektet slutter, så skal vi fortsætte med at have holdspil en gang om ugen om fredagen. Og der har de ældre allerede meldt sig på, fortæller Karina Hjorth Christensen fra Aktivitetscenter Langgade.
- Der er mange af dem, der er kommet med kommentarer som at de har fået bedre respiration, at de har fået større styrke i benene, de kan bedre rejse sig fra stolen og de kan bedre rejse sig fra toilettet. Deres balance er blevet meget bedre, styrken i armene er blevet rigtig god. Det er jo hele kroppen, hele bevægeapparatet, som får et boost ved, at de er med til det her, smiler hun.
Om projektet
- Studiet af de ældre indgår i et større 3-årigt forskningsprojekt ved navn ’Holdspil og Sundhed for ældre og borgere med kronisk sygdom i Københavns Kommune’.
- I samarbejde med Københavns Kommunes aktivitetscentre rekrutteres der 60 deltagere, hvor der er fokuseres på at tiltrække de af aktivitetscentrenes medlemmer, der ikke betragtes som motionsvante.
- De deltagende centre er Aktivitetscenter Langgade i Valby, Aktivitetscenter Bispebjerg og Aktivitetscenter Baldersgade på Nørrebro i København. I løbet af foråret 2016 påbegyndes også holdspilstræning i Aktivitetscenter Randersgade og Aktivitetscenter Østerbro.
- Mænd udgør et særligt fokus, da de på nuværende tidspunkt blot udgør ¼ af aktivitetscentrene medlemmer. En anden prioritet er, at tilpasse holdspilsaktiviteterne til ældre (65+) med forskellige udgangspunkt i fysisk funktion, herunder funktionssvage borgere.
- Før, under, efter og i en opfølgende implementeringsperiode indgår deltagerne i både fysiske funktionstests, besvarer psykologiske spørgeskemaer og deltager i dybdegående interviews.
- Følgende delstudier med forskellige subgrupper er under udvikling: 1) Holdspil for ældre funktionssvage kvinder, 2) holdspil for ældre mænd, der ikke traditionelt kommer i aktivitetscentrene og 3) tilpassede holdspil for ældre, der kan udføres i et udemiljø og/eller med et minimum af udstyr/faciliteter.
- For hvert af de beskrevne projekter rekrutteres personer til kontrolgrupper, som tilbydes en periode med et styrketræningstilbud svarende til de officielle anbefalinger for målgruppen og som ligeledes er sammenligneligt med aktivitetscentrets nuværende motionstilbud.
- Tilpassede holdspil udvikles i tæt samarbejde med aktivitetscentrenes fagprofessionelle medarbejdere (fysioterapeuter m.v.), og dertil udføres nærmere analyser af de eksisterende tilbuds indhold og udviklingspotentiale relateret til sundhedsfremme.
- Holdspillene sigter mod størst mulig social dynamik, sikkerhed og fysiologisk stimulering med henblik på at opnå både socialt og fysiologisk sundhedsudbytte.
- Hovedintervention blev påbegyndt i efteråret 2015, hvor deltagerne randomiseredes til enten de nyudviklede holdspilsaktiviteter eller et styrketræningshold. Deltagerne følges først over en 3 måneders periode, hvorefter implementeringen af holdspil på samarbejdscentrene følges i yderligere 12 måneder.
- Der fokuseres på forandringer i general funktionsniveau og arbejdsevne (udholdenhed, mobilitet, hurtighed, styrke og balance) testet ved en række udvalgte funktionstest. Endelig undersøges deltagernes livsglæde, sammenholdsfølelse, og glæde og motivation ved deltagelse i fysisk aktivitet løbende i studiets varighed ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og interviews.
Relaterede nyheder
Når kroppen ældes
Aldring medfører et tab i muskelmasse samt et fald i motorisk kontrol, hvilket accelerer omkring 65-års alderen. Sådanne forandringer kan resultere i betydelige begrænsninger i forhold til hverdagsaktiviteter, som f.eks. at gå op af trapper og rejse sig fra en stol, hvilket endvidere bidrager til tab af uafhængighed i hverdagen og yderligere inaktivitet. Dette kan samlet føre til øget risiko for hjerte-kar og muskel-skelet-sygdomme herunder forhøjet bloktryk, type 2 diabetes, og nedsat knoglesundhed.
Aldring er således forbundet med en lang række af fysiologiske ændringer, og for kvinder specifikt, vil indtrædelsen i overgangsalderen have stor indflydelse på disse forandringer. På baggrund af et fald i østrogen og andre hormoner øges risikoen for at udvikle hjerte-kar sygdomme, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og knogleskørhed på dette tidspunkt i kvindens livscyklus.
Således er overgangen til menopause associeret med en op til 60 % forøget risiko for at udvikle metabolisk syndrom, og hjerte-kar sygdom er den hyppigste dødsårsag for kvinder i vestlige lande.
Fysisk aktivitet har mange fordele, specielt for ældre. Det kan udskyde tabet af fysisk kapacitet og bidrage til at gøre hverdagens krav mere overkommelige. Endvidere kan fysisk aktivitet, i særdeleshed holdspil, hjælpe til at fremme venskaber og sociale netværk, og skabe positive oplevelser og forbedre livskvaliteten.