Folkemødet: Livlig debat om forebyggelse

En veloplagt moderator i form af DR tv-værten Peter Quortrup Geisling styrede debattører og tilhører igennem en intens times dialog om principperne for den måde, vi forebygger sygdom i Danmark.

Udgangspunktet var, at danskernes kostvaner, rygning, manglende motion og et stort alkoholforbrug gør, at vi dør markant tidligere og har flere år med sygdom end for eksempel svenskerne.

Skal samfundet tage større ansvar for borgere, der på grund af usund levevis har mange dårlige leveår og dør alt for tidligt? Hvordan kan vi sikre, at alle - uanset bopæl, uddannelse og arbejde - lever længere og bliver mindre syge?

Blandt debattørerne var professor og centerleder Jens Bangsbo fra Center for Holdspil og Sundhed.

- Det var en interessant debat at medvirke i, fordi den berører nogle fundamentale valg, som vi som fællesskab skal forholde os til. For eksempel om vi bruger nok ressourcer på forebyggelse fremfor på behandling. Men det handlede jo også om hvordan vi forebygger, og der synes jeg, at Center for Holdspil og Sundhed har nogle relevante inputs, eftersom vi med vores forskning har vist, at holdspil i en række tilfælde kan erstatte brug af dyr medicin. Det er veldokumenteret, at den intense motion som man opnår i en række holdspil virker effektivt i forhold til både forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, fortæller Jens Bangsbo.

Laver vi de rigtige prioriteringer?

Spørgsmålene, som drev debatten fremad, handlede blandt andet om prioriteringer. Peter Quortrup Geisling fremsatte nogle tal, der beskriver forholdet mellem forebyggelse og behandling:

- Vi bruger hvert år cirka 18.000 kroner per dansker på at behandle sygdomme. Hvor mange penge bruger vi tilsvarende på forebyggelse? 93 kroner! Laver vi de rigtige prioriteringer, spurgte han debatpanelet.

Et andet vigtigt emne var, hvorvidt samfundet eller virksomhederne skal tage et større ansvar for borgerne.

Skal danskerne eksempelvis presses til at leve sundere med tilbud om sundhedstjek, rygeforbud eller obligatorisk træning i arbejdstiden? Skal vi bruge flere penge på forebyggelse og mindre på at behandle? Eller skal det i højere grad være den enkeltes ansvar at sørge for at leve sundt?

Der var flere af tilhørerne, som havde indlæg til dette, og det resulterede blandt andet i en dialog om forskellen på mande- og kvindefag, hvor en tilhører gjorde opmærksom på, at mandefag i årevis har sørget for at deres medlemmer fik motionsordninger, mens det kniber mere med opbakningen til, at eksempelvis sosu-assistenter kan dyrke motion organiseret på eller af arbejdspladsen.

Sæt handling bag ordene

Der var også en del af debatten, der berørte motion i folkeskolen set i lyset af folkeskolereformens krav om, at eleverne skal motionere 45 minutter om dagen – og hvilket potentiale dette har for at forebygge livsstilssygdomme.

- Dialogen var rigtig fin, men vi skal ikke begrænse det til en debat en gang om året uden at det følges op af handling. Derfor efterspurgte jeg villighed til fra politisk side at medvirke til at sætte nogle flere aktiviteter i gang. Og det var positivt, at der fra kommuner og landspolitikere var interesse for at støtte projekter, der viser, at man succesfuldt kan implementere den viden, der findes i forskningen, siger Jens Bangsbo.