Aktionsforskning som en dør til praktisk viden og forandring

Af ph.d.-studerende Knud Ryom og projektleder Reinhard Stelter

'Unge, holdspil og medborgerskab' - også kaldet projekt 4 - er struktureret om en praktisk og demokratisk tilgang, hvor vi I projektet kontinuerligt stiller os selv og hinanden spørgsmål som: ”Hvad gør vi egentligt i praksis?”, ”hvad mangler projektet for at blive bedre?” og ”hvordan forbedrer vi det?”.

Valget af aktionsforskning er tæt forbundet med vores mål, da aktionsforskning er en måde, hvorved man kan ændre menneskers daglige mønstre og handlinger ved at give grobund for ny livsudfoldelse.

Aktionsforskning er en deltagende måde at bedrive forskning på. Man fristes til at sige, at det er en slags holdspil, hvor fokus er på at skabe praktisk viden, på individer og samfundets praktiske problemer - og i sidste instans at skabe mulighed for udvikling for individet og det samfund, det indgår i. Vores håb med projektet er således at det kan blive et bæredygtigt projekt, som styrker drengene, skolen og lokalmiljøet på Ydre Nørrebro også længe efter projektets afslutning.

Det arbejde projektgruppen udfører på Ydre Nørrebro bliver med andre ord et lokalprojekt og en dør for os som forskere ind til praktisk viden, som hjælper os til at forstå og herefter i fællesskab at skabe rammen for løsning på praktiske hverdagsproblemer i et socialt udsat boligområde.

Vores arbejdsform kan i grove træk beskrives således:

Observation => Reflektion => Handling => Evaluering => Tilpasning => Fælles bevægelse i en ny retning

Hvordan griber vi sådan et projekt an?

På skolen har vi oprettet et fodboldhold, som spiller som et skolehold i DBU's turneringer og på mange måder fungerer som et ’normalt’ foreningshold. Vi har allieret os med lokale trænere og en forening - Nørrebro United - som varetager træning umiddelbart før og efter skole, ud fra en fælles formuleret forståelse om træningen og de overordnede mål.

Drengene er blevet inddraget praktisk i udvalgte træninger, fx som assistenttrænere, der er oprettet demokratisk afstemning om holdlogo, vi har afholdt fællesmøder med drengene - alt sammen for at engagere dem som en aktiv del af projektet i samspil med trænerne.

Vores fælles formulerede mål er, at træningen skal udvikle drengene socialt, kommunikativt og fysisk. Derfor er træningen også i høj grad bygget op om en proces, hvor resultater træder i baggrunden for et fokus på langsigtet udvikling.

Da hovedparten af drengene i overvejende grad er foreningsuvante, er vores sigte også at gøre det at være med i projektet til noget særligt og unikt for at styrke interesse for foreningslivet. Det skal ikke kun handle om indersideafleveringer og vristspark; vi ønsker, at det sociale og det at være en del af et fællesskab skal være i fokus.

Derfor har vi også arrangeret flere forskellige oplevelser, som har givet drengene mulighed for at være sociale på tværs af klassetrin. Vi har fx været i Helsingør for at se fodboldlandsholdet træne, vi spillet Futnet og Penna i lokale klubber, vi har arrangeret lokale fodboldturnering mod andre skoler på Nørrebro og Nordvest, vi har besøgt det lokale bibliotek og vi har haft besøg ved vores træning af superligaspillere fra FCK og af Jores Okore, der er tidligere Nørrebro dreng og som nu spiller i klubben Aston Villa i den engelske Premiere League.

Coaching og social kapital

Formålet med alle disse tiltag har været at udvikle det sociale og herigennem øge drengenes sociale kapital. Udover fodbold har vi implementeret coaching som et skolefag i skolen, hvor 18 erfarne og frivillige coaches afvikler gruppecoaching sessioner med alle drenge på skolen.

Coachingen er som resten af projektet bygget op efter et deltagende perspektiv, hvor vi i fællesskab har lagt os an på temaer og coachingværktøjer, som matcher projektets overordnede mål. Coachingsessionerne er også et sted hvor drengene i høj grad afgør indholdet. De inddrages - og i samspil med dem afvikles sessioner ofte med et kropsligt og oplevelsesbaseret aspekt i samtalerne.

Det er vores forventning, at coachingen kan give drengene en bedre selvforståelse og en klarhed i forhold til det, de sætter pris på i livet, deres uddannelse og sociale liv. På denne måde øges deres livsduelighed som individer og gruppe, og kombineret med fodboldprojektet og andre tiltag skal den samlet set skal hjælpe dem i retning af at være/blive aktive medborgere på Ydre Nørrebro.

På makroplan foregår der også et stort arbejde med lokale aktører på og omkring Nørrebro, hvor et netværk er etableret. Det er fx sundhedcentret, CUR, lokaludvalg, men i særdeleshed er det lærerne og forældrene. Der afholdes månedlige møder med alle lærerne om status for projekt og vidensdeling, og vi søger at knytte tæt kontakt imellem coaches, trænere og lærere omkring drengenes udvikling. Vi sender statusbreve hjem til forældrene, fortæller om projektet i lokalavisen og i skolebladet. Alt sammen med henblik på at få så mange som muligt til at støtte op om drengenes udvikling.

Når forskning bliver et samspil

Et aktionsforskningsprojekt stiller store krav til dem/den, der bedriver det. Det er vigtigt, at du er til stede kontinuerligt i det felt, du undersøger, for konstant at kunne reflekterer, evaluere og forbedre. Det stiller krav til, at du formår at veksle imellem nærhed og distance. Du kommer tæt på individerne og aktørerne, for at du som forsker hele tiden kan drive projektet fremad. Det er dog også her den store styrke ligger i aktionsforskning; det er praktiske udfordringer, som i samspil bliver italesat og bearbejdet og skaber ny viden - ikke i et laboratorium men i menneskers faktiske hverdag.

Det er de unge drenges dagligdag på fodboldbanen, i skolen eller i lokalmiljøet som vi i projekt 4 får viden om. Og det er denne praktisk funderede viden, som vi kan supplere med på Center for Holdspil og Sundhed. Sammen med de andre spændende projekter i centeret kan vi samlet give et billede af fordelene ved holdspil.

---

Følg projektet på Facebook