Mænd der spiller Fodbold Fitness mangler accept i fodboldklubberne
Mænd, der går til Fodbold Fitness, opfatter sig selv som nederst i hierarkiet blandt mænd i fodboldklubberne. Det viser forskning fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet. Det manglende ligeværd kan udgøre en mærkbar udfordring for nye sundhedsfremmende tiltag for mænd.
I 2011 indførte DBU konceptet Fodbold Fitness. Her kan man mødes et par gange om ugen og spille fodbold med sine holdkammerater uden at stille op til kamp mod andre hold i weekenden.
Formatet appellerer primært til voksne nybegyndere eller fysisk inaktive, som før i tiden ikke havde nogen oplagt vej ind i fodboldklubberne.
Med årene er Fodbold Fitness især blevet populært blandt kvinder, hvorimod mændene ikke har taget det til sig i samme omfang. Nu kaster et studie fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet nyt lys over, hvad en del af forklaringen kan være.
Outsidere i klubben
Selvom Fodbold Fitness har etableret sig i flere hundrede klubber over hele landet, så er konceptet endnu ikke blevet bredt accepteret af klubbernes mandlige medlemmer. Det fortæller lektor Laila Ottesen fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet:
”For de mænd, der går til Fodbold Fitness, er det de sjove og sociale aspekter af spillet, der er de vigtigste,” forklarer hun. ”Det vægter de højere end det fokus på præstation, der traditionelt set er forbundet med at spille på et fodboldhold. Og selvom Fodbold Fitness også rummer konkurrenceelementer, så er det særligt det manglende fokus på præstationen, der adskiller sig fra de øvrige hold i fodboldklubben.”
”Når vi spørger de mandlige Fodbold Fitness spillere, om de føler sig inkluderet i deres klub, så svarer de fleste klart nej,” beretter lektor Laila Ottesen. ”Det er en gennemgående tendens, at de ikke oplever sig selv som ligeværdige med klubbens øvrige hold. Faktisk har de en følelse af at være outsidere.”
Forskelle på mænd og kvinder
Outsidermentaliteten er tydeligere blandt mænd, der spiller Fodbold Fitness, end den er hos kvinderne. Det har også vist sig at være sværere at rekruttere mænd til holdene end kvinder. Faktisk er der i dag flere kvindelige Fodbold Fitness-hold end mandlige.
”Ved lanceringen af Fodbold Fitness opdagede man, at selve fitnessdelen af konceptet talte mere til kvinder end til mænd,” siger lektor Laila Ottesen. ”Det er et godt eksempel på, hvordan man ved implementeringen af nye initiativer, ofte oplever uventede ting. I dette tilfælde effekten af ’fitness’-delen af navnet. For hvor kvinder i højere grad ser fordelene ved de positive sundhedseffekter, der er forbundet med at spille fodbold, er mænd mere motiveret af kampen som et legende element. For dem skal det først og fremmest være sjovt.”
Prestige kan afgøre succes
Og her ligger en del af forklaringen på, hvorfor mændene oplever at blive set ned på af de øvrige mandlige medlemmer i klubberne, ifølge forskerne.
”Når man som mand nyder konkurrenceelementerne i fodboldspillet og kampen mod andre, så er det naturligt forbundet med en højere prestige at spille på et hold, hvor der er noget på spil hver weekend. Det opleves som bedre at spille på førsteholdet end andetholdet, og bedre at være på andetholdet end et hold, der slet ikke spiller om point. Det er en indbygget del af selvopfattelsen i den mandekultur, som de fleste fodboldklubber stadig emmer af,” siger lektor Laila Ottesen og uddyber, hvad denne viden kan bruges til:
”Alle har et behov for at høre til. Det er en vigtig del af vores motivation for at fortsætte med en aktivitet. Derfor er de her dynamikker nogen, man bør tage højde for. De kan nemlig have indflydelse på, om andre sundhedsfremmende tiltag for mænd kan blive en succes i fodboldklubberne. Hvilket i sidste ende er forbundet til mænds sundhed som helhed,” slutter hun.
Om studiet
- Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift International Review for the Sociology of Sport under titlen “Football Fitness - a figurational study of a new type of leisure football as a meaningful activity for men”.
- Studiet er udført i Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet af følgende forskere: Adjunkt Stine Frydendal, Line Kremmer Pedersen (cand.scient.) og lektor Laila Ottesen. Derudover har professor Lone Friis Thing fra Norwegian School of Sport Sciences også bidraget til studiet.
- Studiet er støttet af midler fra Nordea-fonden.
Emner
Kontakt
Lektor Laila Ottesen
Center for Holdspil og Sundhed
Institut for Idræt og Ernæring
København Universitet
lottesen@nexs.ku.dk