Jesper Lundbye-Jensen: Bevægelseskravet i skolen giver mening – men ikke som løb under tysk diktat

Når vi lærer noget nyt, sker der fysiske ændringer i vores nervesystem. Der dannes med andre ord nye mønstre i hjernen.

”Og de processer kan fysisk aktivitet have en positiv virkning på – af grunde vi endnu ikke helt kender,” fortæller lektor Jesper Lundbye-Jensen. ”Derfor arbejder vi fortsat med at komme tættere på mekanismerne bag.”

De aktive elever løste opgaven bedst

I det pågældende studie fra 2017 medvirkede 78 elever fra 3. og 4. klasse. Eleverne blev først bedt om at øve sig i en ny, computerbaseret opgave, hvor de skulle være så præcise og hurtige som muligt. Derefter blev eleverne opdelt i tre grupper: Nogen der spillede floorball (minder om hockey), nogen der løb og andre, der var inaktive. Efterfølgende blev deres evne til at huske det indlærte testet over de næste timer og dage.

Og resultaterne talte deres tydelige sprog.

”Vi kunne se, at en uge efter forsøgets start, var det de elever, der havde været aktive, der løste opgaven bedst,” fortæller Jesper Lundbye-Jensen og forklarer: ”Vi ser generelt, at jo højere pulsen er lige efter en læringssession, jo mere hjælper det på etableringen af hukommelse.”

Der var ingen væsentlige forskelle i resultaterne mellem de elever, der havde spillet floorball og dem der havde løbet, men en enkelt ting bemærkede forskerne dog undervejs:

”De børn, der spillede floorball kom helt af sig selv meget højt op i puls uden nogen form for tilskyndelse udefra,” beretter Jesper Lundbye-Jensen. ”Og for at kunne matche deres puls var vi faktisk nødt til at heppe en del på eleverne i løbegruppen. Det var ikke et niveau, de lige nåede op på af sig selv.”

 

Kan fungere i virkeligheden

Og det er i virkeligheden en ret væsentlig detalje, for forskningen var i dette tilfælde ikke et laboratorieforsøg. Der havde forskningsgruppen nemlig allerede tidligere påvist, at fysisk aktivitet kan gavne etablering af hukommelse og senere genkaldelse, ligesom nogle af de underliggende mekanismer er blevet undersøgt.

Tanken med dette forsøg var derfor at undersøge om effekten også kunne findes ude i den virkelige verden ude på selve skolen. Og her var observationerne i forhold til forskellen på spil og løb altså blandt andet interessante.

”Står man som lærer eller skoleleder og har lyst til at indarbejde bevægelse i skolegangen, kan man lettere få eleverne til at ramme det optimale aktivitetsniveau ved at lade dem spille et holdspil, fremfor at sende dem ud og løbe. Så man prioriterer selvmotiverende og mere legende aktiviteter,” konstaterer Jesper Lundbye-Jensen.

 

Aktiviteten skal flugte med det lærte

Han bemærker også, at det er vigtigt, at man ved, hvordan man skal kæde undervisning og bevægelse sammen for, at det giver mening. Og det kræver, at man som lærer sætter sig ind i de praktiske metoder.

”Det giver for eksempel ikke meget mening at sætte børnene til at sprinte, imens de øver tysk diktat,” som han husker at have overværet engang. ”Det giver mening at tænke bevægelse ind i læringsaktiviteter, men så skal bevægelsen eller aktiviteten flugte helt med det, der skal læres.”

Han fortæller desuden, at vi i dag har en større viden om, hvordan det er vigtigt, at børn bevæger sig, hvilke faktorer der har betydning, og hvordan man lavpraktisk kan gribe det an, afhængigt af hvad målet er:

”Det kunne for eksempel være, at målet var enten trivsel, adspredelse, motorisk indlæring, fysisk træning eller berigelse af boglig læring. Afhængig af hvad formålet er, bør aktiviteterne planlægges helt forskelligt. Forsøget viser dog, at hvis bevægelse tænkes ind som fysisk aktivitet, eksempelvis efter andre læringsaktiviteter, så kan det gavne læring – også i folkeskolen.”

 

Tidsmæssig prioritering er ikke nok til succes

Folkeskolereformen fra 2014 skilte sig blandt ud ved at indføre obligatorisk bevægelse for elever i løbet af skoledagen. Et krav, som mange har hyldet på idéplan, men som mange skoler har haft svært ved at implementere.

”Kravet om bevægelse i folkeskolen var væsentligt for, at bevægelse blev prioriteret tidsmæssigt, men der skal mere til for, at det kan blive en reel succes på en større skala. Mange steder har man ikke haft ressourcerne til at gøre det,” vurderer Jesper Lundbye-Jensen. ”Det handler både om tid og faciliteter, men det handler også om, at personalet skal være ordentligt klædt på til opgaven. Og i dag står vi et sted, hvor vi har en langt større viden på området – også om, hvad der kan fungere i praksis,” påpeger han.

 

Man bliver ikke bedre til matematik bare man løber en tur

Jesper Lundbye-Jensen mener desuden, at det er vigtigt, at bevægelse ikke anses som en faglig mirakelkur, men derimod betragtes som et led i en række af potentielle gevinster.

”Der er næppe mange børn, der bliver bedre til matematik af at løbe en tur, og sådan har bevægelseskravet i folkeskolen desværre været præsenteret i flere sammenhænge,” forklarer han. ”Bevægelse kan både gavne trivsel, fællesskab, fysisk sundhed og børnenes evne til at bevæge sig – og så kan bevægelse også understøtte boglig læring. Kunsten er dog at få planlagt og udformet bevægelsesaktiviteterne, så de rent faktisk kan opfylde de formål, og det sker desværre ikke af sig selv.”

 

Effekter på tværs af befolkningsgrupper

På Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet er der både før og sidenhen blev lavet studier, der undersøger effekter af fysisk aktivitet på både kognitive og motoriske funktioner og på læring.

For eksempel i projektet Spil Bolden, hvor inkluderende lege og holdspil tænkes ind i skoledagen med henblik på at fremme børnenes involvering i bevægelse. Det undersøges derudover også, om aktiviteterne påvirker elevernes evne til og motivation for at bevæge sig. Et andet eksempel er projektet PlayMore, hvor elever i de små klasser øver bogstaver og tidlig læsning gennem aktiviteter, der inddrager bevægelse.

Der forskes desuden i effekterne af bevægelse for indlæring hos øvrige befolkningsgrupper, eksempelvis ældre og borgere i rehabiliteringsforløb.

”De mange forskellige perspektiver inden for forskningen afspejler, at de effekter, bevægelser har på vores hjerne, er et område, der er relevant for rigtig mange mennesker i mange henseender og i mange forskellige stadier af livet,” påpeger Jesper Lundbye-Jensen. ”Og generelt kan vi sige, at når vi har kroppen med i vores læring, så opnår vi en større forståelse af det, vi lærer.”

Denne artikel er en del af temaet ”Min vigtigste forskning i de seneste 10 år”, som involverer hver af de udviklingsansvarlige i Center for Holdspil og Sundhed: Professor Jens Bangsbo, lektor Laila Ottesen, lektor Jesper Lundbye-Jensen og lektor Glen Nielsen.

Emner