Ensidigt resultatfokus i idræt er ligeså demotiverende for elitespillere som breddespillere

”Hvordan gik det?”

”Vi tabte.”

De fleste kan nok genkende ordudvekslingen, når man tager imod sin søn eller datter, der kommer hjem fra weekendens fodboldkamp. Nogle gange kan svaret dog være ”det blev uafgjort” eller endda ”vi vandt”, men mønsteret er det samme – det er resultatet, der er det centrale.

Forskning fra Københavns Universitet viser ikke desto mindre, at et udpræget resultatorienteret fokus virker demotiverende for unges lyst til at fortsætte i deres idræt. Og det er ligegyldigt, om vi snakker drenge eller piger, eller om niveauet er elite eller bredde.

Fokus på opgaver frem for resultat

Helt overordnet bør man i interaktionen med unge holde fokus på indsatsen, opgaveløsningen og udvikling – ikke på resultaterne af konkurrencen. For det er særligt de ensidigt resultatfokuserede idrætsmiljøer, der oplever lavere trivsel og store frafald blandt de unge. Særligt i de sene teenageår, hvor idrætten pludselig konkurrerer mod flere ting end tidligere: Større tidsforbrug på studie, fritidsjob, kærester, fester osv.

Men må man som træner eller forælder virkelig ikke snakke om resultater i forbindelse med unges deltagelse i idræt?

”Jo,” lyder det fra lektor Glen Nielsen fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet. ”Der er ikke noget i vejen for, at man for eksempel som træner er interesseret i, om holdet vinder eller taber. Det er en helt naturlig del af sporten. Men man kan sagtens gå op i at vinde, uden det bliver for ensidigt,” påpeger han og uddyber:

”Når trænere lægger vægt på spillets detaljer og spillernes udvikling, så kan vi se i vores data, at det har en positiv effekt på det sociale miljø samt motivationen og dermed på, om man vælger at fortsætte i sin idræt. Det er en udpræget holdning, at elitespillere godt kan lide, at der er fokus på resultatet, men det kan vi ikke se i vores undersøgelse. Der gælder de samme principper for elite som for bredde, drenge som piger og faktisk også for voksne på samme måde som for unge,” siger han.

Var det sjovt?

Men hvad kan man så gøre, hvis man som forælder vil undgå at stille sit barn et spørgsmål, der uundgåeligt fører til et svar på, hvorvidt man vandt eller tabte dagens kamp? Hvad kan man i stedet have fokus på?

”Ja, man kunne jo for eksempel spørge, om de havde det sjovt,” foreslår lektor Glen Nielsen. ”Det spørger jeg altid mine børn om. Så svarer de altid ja. Så spørger jeg om, hvad der var sjovt. På den måde hjælper man med at flytte fokus fra resultatet og hen til de konkrete aktiviteter. Hvilket i sidste ende forbedrer chancen for, at ens barn trives i sin idræt og vælger at fortsætte.”

Emner